Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Varmestraaler ere Bølger i Æteren. 179 de gaa fra et Legeme over i et. andet, forholde de sig paa ens- artet Maade; ganske vist, de lyse og de mørke Straaler brydes ulige stærkt, men ogsaa de forskellig farvede lyse Straaler brydes ulige stærkt; de lyse og de mørke Straaler indsuges i forskellig Grad af det samme Legeme, men just det samme Forhold gælder for forskellige Farvestraaler. Der er en Grads Forskel, men ingen Væsens Forskel paa de lyse og de mørke Straalers Egenskaber, ganske som vi finde det hos de ulige farvede Lysstraaler indbyr- des. Hertil kommer, at man senere er naaet til at paavise, at de mørke Varmestraaler paa mange andre Punkter have Egenskaber tilfælles med Lysstraalerne, de interfere og lade sig polarisere ganske som disse (sammenhold hermed Afsnittet om Lysets Natur). Med andre Ord, Mellonis og senere Forskeres Undersøgelser have gjort, det klart, at Lysstraaler og Varmestraaler fysisk talt ere det samme, men at der findes, om man saa vil, en hel Skala af Straaler, der bl. a. adskille sig derved, at de brydes ulige stærkt og indsuges i forskellig Grad ved at gaa gennem et Legeme. Da nu Lysstraaler (saaledes som det er oplyst i Afsnittet om Lysets Natur), siden Fresnels epokegørende Arbejder fremkom 1818, antages at bestaa i en Bølgebevægelse i Æteren, saa blev man tvungen til at antage det samme for Varmestraalernes Vedkom- mende. Man førte vel en Tid lang Strid om. hvorvidt der var en særlig Lysæter og en særlig Varmeæter (en Strid der nu er falden bort), men Hovedsagen var. at man havde naaet til Erkendelse af, at Varmestraalerne lige saa lidt som Lysstraalerne bestod af materielle Smaadele. som udsendtes fra det ophedede Legeme (Lys- eller Varmekilden). Hermed havde aabenbart Teorien om, at Varmen var et Stof, faaet et Grundstød, hvorimod Rumfords Paastand om, at Varmen var en Art Bevægelse, herigennem fik en mægtig Støtte. Men endnu var der langt frem, før denne Op- fattelse blev eneraadende. 12*