Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

180 Varmeledning. VARMELED NING. § 145. Det er tidligere omtalt, at der i Reglen er Strømning i en Vand- eller Luftmasse, som ikke overalt har samme Varme- grad, idet de varmere Dele stige tilvejrs, medens de koldere synke nedad (jfr. § 37). I faste Legemer frembringer en ulige Opvarm- ning af de enkelte Dele ikke saadanne Strømninger, ti Smaadelene bindes her til hverandre af Sammenhængskraften, der ikke over- vindes, før Opvarmningen naar til Smeltepunktet. Men faa nogle af et fast Legemes Dele en højere Varmegrad end de øvrige, er Varmens Ligevægt i dette Legeme forstyrret, og Varmen vil søge at udjævne Temperaturforskellen ved at gaa fra de varmere til de koldere Dele. Varmen ledes da fra den ene lille Massedeltilden nærmest liggende, og den Tid, Varmen er om at bevæge sig en Centimeter frem i Legemet, afhænger af dettes Natur og Varme- forskellens Størrelse paa det Stykke. Erfaring viser, at den Varme- mængde, der i 1 Sekund ledes 1 Centimeter frem i et Legeme, vokser jævnt med den nævnte Forskel i Varmegrad; er Forskellen i Varmegrad saaledes i et Tilfælde 3°, i et andet l1^0, saa ledes der i sidste Tilfælde kun halvt saa stor en Varmemængde fremad som i første. Men under samme Temperaturforhold ledes der meget ulige Varmemængder gennem de forskellige Legemer. Hvert Legeme har sinVarmeledningsevne, der altsaa bestemmes ved den Varmemængde, som i vedkommende Stof i 1 Sekund ledes gennem 1 Kvadratcentimeter, naar Temperaturforskellen er 1°C paa 1 Centimeter af Ledningsretningen. I sin Almindelighed er Varmeledningsfænomenet, der f. Eks. viser sig tydelig, naar Enden af en Metalstang stikkes i Ilden, lige saa umiddelbar kendt som Varmens Forplantning ved Straaling, men der kræves fine Undersøgelser til at gøre Rede for Fænome- nets Enkeltheder, og det følgende vil vise, at det ikke er en saa helt let Sag at gennemtænke det. § 146. Professor Richmann (1711—53) mente, at han kunde bestemme forskellige Metallers Varmeledningsevne ved at opvarme lige store Kugler til samme Varmegrad og dernæst iagt- tage, hvilket Metal der hurtigst afkølede sig. Han fandt, at Bly hurtigst afgav sin Varme, og ansaa da dette for at være den bedste