Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Magnetnaalens Afvigelse. 235 sin Hjemkomst har undersøgt, hvorledes Kompasnaalen stillede sig i Middelhavet, kan man se af et Brev, som han nogle Aar senere skrev fra Haiti, og hvori det hedder: »Hver Gang jeg sejler fra Spanien til (Vest-) Indien, saa ser jeg, naar jeg er kommen 100 Sømil Vest for Azorerne, en overordentlig Forandring i Himmel- legemernes Bevægelse, i Luftens Varmegrad og i Havets Beskaffen- hed. Jeg har meget omhyggelig optegnet disse Forandringer og erkendt, at Kompasset, der hidtil afveg mod Nordøst,, nu bevægede sig over mod Nordvest; og naar jeg var kommen over denne Streg, der er som en Bjærgryg, saa er" Havet fuldt af Tang, der ligner Fyrregrene, og som bærer Pistaciafrugt.« Columbus nævner her Magnetnaalens Overgang fra østlig til vestlig Afvigelse fra Nord- og Syd-Linien som en af de mange forandringer i Naturforholdene, der møde ham paa Vejen fra den gamle til den ny Verden. — Han er altsaa ikke alene klar over, at Magnetnaalen har en Afvigelse (Deklination), men at denne er ulige stor paa forskellige Steder. I Spanien pegede Naalen mod Øst, men et Stykke hinsides Azorerne havde den »bevæget sig« over mod Vest; der maa saaledes have været et Sted paa den tilbagelagte Vej, hvor den pegede nøjagtig mod Nord, hvor, med andre Ord, Afvigelsen var Nul. Uafhængig af Columbus skulle Giovanni Caboto og lians Søn Sebastian have iagttaget Magnetnaalens Afvigelse, da de 1497 fra England sejlede over Atlanterhavet og naaede det amerikanske Fastland Aaret før Columbus. § 199. Det var saaledes de store Opdagelsesrejser, der førte til Erkendelsen af Deklinationen. Det var Sømænd, der aaben- barede dette interessante og for Skibsfarten overmaade vigtige Forhold ved Magnetnaalen. Men det holdt haardt at faa de lærde I il at indrømme denne Kendsgerning. De kunde ikke forene den med deres mange kunstige Teorier, som vare byggede paa den Forudsætning, at Magnetnaalen pegede nøjagtig mod Nord. Endnu 50 Aar efter Columbus’ første Rejse hævdede en spansk Mate- matiker, at de iagttagne Afvigelser intet havde paa sig, men hid- rørte fra daarlig lavede Kompasnaale. Imidlertid bragte de gen- tagne Sørejser Sagen frem Gang paa Gang, saa den lod sig i Længden ikke afvise. Hertil kom ogsaa. at Afvigelsen blev maalt paa forskellige Steder paa Landjorden. Geografen Heinrich Loreti omtalte Afvigelsen i et Skrift fra 1536, og samme Aar maalte