Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Marsili. Borelli.
og ikke de enkelte Medlemmer, naar Talen er om deres Ar-
bejder.
Det blev imidlertid kun faa Aar, at dette ypperlige Akademi
fik Lov at virke. Prins Leopold, som var dets ydre bærende
Kraft, fik nemlig 1667 Tilbud om at blive udnævnt til Kardinal
paa den Betingelse, at Acc. del Cimento blev opløst. Dog har
dette næppe været den eneste Grund til Akademiets Opløsning;
meget mere bidrog ogsaa indre Stridigheder mellem dets Medlem-
mer hertil. Ludvig den 14de af Frankrig havde særlig udmærket
en enkelt af dem, Viviani, og givet ham store Gaver, og dette
vakte de andres Misundelse, som navnlig gav sig Udslag i en hef-
tig Strid mellem Borelli og Viviani, i hvilken ogsaa Storhertug
Ferdinand og Prins Leopold tog Del. Enigheden og Fællesskabs-
følelsen var med andre Ord borte og dermed ogsaa Akademiets
Livskraft, saa Pavens Fordring om, at Prins Leopold for at faa
Kardinalhatten skulde opløse Akademiet, rimeligvis kun blev den
ydre Anledning til, at dette skete. Beretningen om Akademiets
Arbejder udkom 1667 under Navnet »Saggi di naturali sperienze
fatte nelF Accademia del Cimento«, ganske kort før Akademiets
Opløsning. Træffende siger Antin o ri, der forestod en ny Ud-
gave af »Saggi«, som i 1841 blev bekostet af Storhertug Leopold
den 2den af Toskana, at Akademiet døde som en ulykkelig Moder
efter at have født sit første Barn.
§ 17. Men i de 10 Aar. Akademiet bestod, ydede det en
Række Arbejder, der ere grundlæggende for den forsøgende Natur-
videnskab, og som ved den Maade, hvorpaa de ere udførte, tjene
som Mønstre paa videnskabelig Forskning. Og selv om Medlem-
merne ikke kunde hindre Misundelse og Strid i at ødelægge deres
Fællesskab, have de dog som faa gjort sig værdige til, at deres
Navne mindes.
Den ældste og den mindst betydelige blandt dem var Ales-
sandro Marsili f. 1601 af Patricierslægt. Hans Forsøg mislykkedes
i Reglen, og dertil kom, at han var ikke meget belæst, saa hans
Bidrag have sikkert ikke været mange. Han døde omkring 1670.
Efter Marsili kom den højtbegavede, men lidenskabelige og
ubeherskede Giovanni Alfonso Borelli f. 1608. Han var en
flittig Forfatter og skrev geniale matematiske, astronomiske, fysiske
og fysiologiske Afhandlinger. Han udtalte med stor Klarhed Tan-
ken om, at Himmellegemernes Bevægelse skyldes en gensidig Til-