Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
18 Marsili. Borelli. og ikke de enkelte Medlemmer, naar Talen er om deres Ar- bejder. Det blev imidlertid kun faa Aar, at dette ypperlige Akademi fik Lov at virke. Prins Leopold, som var dets ydre bærende Kraft, fik nemlig 1667 Tilbud om at blive udnævnt til Kardinal paa den Betingelse, at Acc. del Cimento blev opløst. Dog har dette næppe været den eneste Grund til Akademiets Opløsning; meget mere bidrog ogsaa indre Stridigheder mellem dets Medlem- mer hertil. Ludvig den 14de af Frankrig havde særlig udmærket en enkelt af dem, Viviani, og givet ham store Gaver, og dette vakte de andres Misundelse, som navnlig gav sig Udslag i en hef- tig Strid mellem Borelli og Viviani, i hvilken ogsaa Storhertug Ferdinand og Prins Leopold tog Del. Enigheden og Fællesskabs- følelsen var med andre Ord borte og dermed ogsaa Akademiets Livskraft, saa Pavens Fordring om, at Prins Leopold for at faa Kardinalhatten skulde opløse Akademiet, rimeligvis kun blev den ydre Anledning til, at dette skete. Beretningen om Akademiets Arbejder udkom 1667 under Navnet »Saggi di naturali sperienze fatte nelF Accademia del Cimento«, ganske kort før Akademiets Opløsning. Træffende siger Antin o ri, der forestod en ny Ud- gave af »Saggi«, som i 1841 blev bekostet af Storhertug Leopold den 2den af Toskana, at Akademiet døde som en ulykkelig Moder efter at have født sit første Barn. § 17. Men i de 10 Aar. Akademiet bestod, ydede det en Række Arbejder, der ere grundlæggende for den forsøgende Natur- videnskab, og som ved den Maade, hvorpaa de ere udførte, tjene som Mønstre paa videnskabelig Forskning. Og selv om Medlem- merne ikke kunde hindre Misundelse og Strid i at ødelægge deres Fællesskab, have de dog som faa gjort sig værdige til, at deres Navne mindes. Den ældste og den mindst betydelige blandt dem var Ales- sandro Marsili f. 1601 af Patricierslægt. Hans Forsøg mislykkedes i Reglen, og dertil kom, at han var ikke meget belæst, saa hans Bidrag have sikkert ikke været mange. Han døde omkring 1670. Efter Marsili kom den højtbegavede, men lidenskabelige og ubeherskede Giovanni Alfonso Borelli f. 1608. Han var en flittig Forfatter og skrev geniale matematiske, astronomiske, fysiske og fysiologiske Afhandlinger. Han udtalte med stor Klarhed Tan- ken om, at Himmellegemernes Bevægelse skyldes en gensidig Til-