Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Halleys Deklinationskort.
261
St. Helena. Efter de to første Rejser samlede han sine Iagttagelser
og havde den lykkelige Ide at offentliggøre dem i Form af et
Deklinationskort, o: et Landkort, hvorpaa de Steder, som
havde samme Afvigelse, vare forbundne ved en Linie. Herved
bleve de magnetiske Forhold, der angaa Kompasnaalen, let
overskuelige.
Paa samme Tid som Halley indsamlede det store Materiale
angaaende Deklinationen blev ogsaa Inklinationen maalt paa
Sørejser fra England til Kina, men først 1768 blev der af J. C.
Wilke (§ 51) offentliggjort et Kort herover, et Inklinationskort.
Denne Maade at fremstille de magnetiske Forhold paa er,
som vi skulle se, siden bibeholdt, og de magnetiske Linier
paa Kortet egne sig fortræffelig til at følge de Forandringer i den
magnetiske Tilstand paa Jordens Overflade, der indtræffe, alt som
Tiden gaar. Sammenligner man magnetiske Kort fra forskellige
Tider, vise de magnetiske Linier de stedfundne magnetiskeBevægelser.
Halleys Navn møder os adskillige Gange i Astronomiens
og Fysikkens Historie. Da han i 1677 opholdt sig paa St. Helena
saa han Merkurs Passage over Solen og fik derved Ideen til at
bestemme Jordens Afstand fra Solen ved Venus Passagen. 1716
udviklede han denne sin Plan nøjere for at formaa Astronomerne
til at udføre Maalingen ved den Venus-Passage, som vilde ind-
træffe 1761, men som han ikke selv kunde vente at opleve. Hans
Anvisning blev den Gang ligesom ogsaa senere fulgt, og vi have ad
den Vej faaet Jordbanens Diameter udmaalt med stor Nøjagtighed
(I § 309). — Berømte ere ogsaa hans Beregninger af Kometbaner
og hans Paavisning af visse Fiksstjerners Bevægelser. Se nærmere
herom I § 322.
1703 blev Halley Wallis (I § 178) Eftermand som Professor i
Matematik ved Universitetet i Oksford og 1719 efterfulgte lian
Flamstead som kongelig Astronom ved Grenwich? Observatoriet.
Halley havde ved Siden af videnskabelige ogsaa praktiske
Interesser; han blev saaledes af den østerrigske Kejser kaldet til
Wien for at give Anvisning paa Anlæget af en Havn ved det
adriatiske Hav. — I Philosophical Transactions skrev lian ikke
færre end 78 Afhandlinger. Han døde i sit 86de Aar, 1742.
§ 228. Uregelmæssighederne i Kompasnaalens Retning ere
imidlertid ikke alene kendelige i længere Tidsrum. Naalen er i
Virkeligheden saa godt som aldrig helt i Ro, men forandrer uop-