Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Halleys Deklinationskort. 261 St. Helena. Efter de to første Rejser samlede han sine Iagttagelser og havde den lykkelige Ide at offentliggøre dem i Form af et Deklinationskort, o: et Landkort, hvorpaa de Steder, som havde samme Afvigelse, vare forbundne ved en Linie. Herved bleve de magnetiske Forhold, der angaa Kompasnaalen, let overskuelige. Paa samme Tid som Halley indsamlede det store Materiale angaaende Deklinationen blev ogsaa Inklinationen maalt paa Sørejser fra England til Kina, men først 1768 blev der af J. C. Wilke (§ 51) offentliggjort et Kort herover, et Inklinationskort. Denne Maade at fremstille de magnetiske Forhold paa er, som vi skulle se, siden bibeholdt, og de magnetiske Linier paa Kortet egne sig fortræffelig til at følge de Forandringer i den magnetiske Tilstand paa Jordens Overflade, der indtræffe, alt som Tiden gaar. Sammenligner man magnetiske Kort fra forskellige Tider, vise de magnetiske Linier de stedfundne magnetiskeBevægelser. Halleys Navn møder os adskillige Gange i Astronomiens og Fysikkens Historie. Da han i 1677 opholdt sig paa St. Helena saa han Merkurs Passage over Solen og fik derved Ideen til at bestemme Jordens Afstand fra Solen ved Venus Passagen. 1716 udviklede han denne sin Plan nøjere for at formaa Astronomerne til at udføre Maalingen ved den Venus-Passage, som vilde ind- træffe 1761, men som han ikke selv kunde vente at opleve. Hans Anvisning blev den Gang ligesom ogsaa senere fulgt, og vi have ad den Vej faaet Jordbanens Diameter udmaalt med stor Nøjagtighed (I § 309). — Berømte ere ogsaa hans Beregninger af Kometbaner og hans Paavisning af visse Fiksstjerners Bevægelser. Se nærmere herom I § 322. 1703 blev Halley Wallis (I § 178) Eftermand som Professor i Matematik ved Universitetet i Oksford og 1719 efterfulgte lian Flamstead som kongelig Astronom ved Grenwich? Observatoriet. Halley havde ved Siden af videnskabelige ogsaa praktiske Interesser; han blev saaledes af den østerrigske Kejser kaldet til Wien for at give Anvisning paa Anlæget af en Havn ved det adriatiske Hav. — I Philosophical Transactions skrev lian ikke færre end 78 Afhandlinger. Han døde i sit 86de Aar, 1742. § 228. Uregelmæssighederne i Kompasnaalens Retning ere imidlertid ikke alene kendelige i længere Tidsrum. Naalen er i Virkeligheden saa godt som aldrig helt i Ro, men forandrer uop-