Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
262 George Graham. hørlig sin Retning. Opdagelsen heraf skyldes Englænderen George Graham. Han var født 1675 i Horsgills i Cumberland og kom som ungt Menneske i Instrumentmagerlære hos den berømte Urmager Tompion i London, der havde lavet det første Lommeur med Hookes Spiralfjeder (I § 165). Tompion blev hurtig opmærksom paa den unge Mands fremragende mekaniske Talent og tog sig af ham, ja blev som en Fader for ham. Graham lavede en Samling udmærkede astronomiske Instru- menter til Grenwich Observatoriet, blandt andet ogsaa den Sekstant, hvormed Bradley opdagede Aberrationen (I § 284). Ganske særlig blev han berømt for et Planetarium, som han lavede til Lord Orrery, og som vandt saa stort Bifald, at det siden blev Skik og Brug, at engelske Stormænd opstillede et saadant i deres Biblio- teker, skønt dets Pris var henimod 20 000 Kroner. Planetariet, som viser Planeternes Gang om Solen og Maanernes Gang om Planeterne, var forøvrigt ikke Grahams Opfindelse, men skyldes Kejser Karl den femtes berømte Hofmatematiker Peter Apian. Graham var imidlertid ikke alene praktisk Instrumentmager. Han skaffede sig grundige Kundskaber i Astronomi og Fysik og har skrevet mange værdifulde Afhandlinger om videnskabelige Instrumenter og fysiske Fænomener, ligesom han drev selvstændig videnskabelig Forskning. Det kongelige engelske Videnskabernes Selskab optog ham 1728 som Medlem, og da han døde 1751, blev han begravet i Westminster-Abbediet og blev, efter sin Lære- mester og Velynder Tompions Ønske, lagt i samme Grav som denne. § 229. Længst vil Grahams Navn være knyttet til hans magnetiske Undersøgelser, som han foretog i Aarene 1722—23. Han brugte hertil en 12 Tommer lang Magnetnaal, der var over- mande fint ophængt, saa den drejede sig yderst let over en nøj- agtig inddelt Skive, hvorpaa man direkte kunde aflæse hvert andet Bueminut. Ved omhyggelig at iagttage Naalen saa han, at dens Retning forandrede sig fra Time til Time. Ja, Naalen stod i Grunden aldrig helt stille, men foretog Svingninger om Ligevægts- stillingen. Disse smaa Forandringer paa ca. Grads Størrelse vendte hver Dag periodisk tilbage. Graham sluttede af sine mange Iagttagelser, at Kompasnaalen afveg mindst om Aftenen mellem Kl. 6 og 7 og mest om Middagen fra Kl. 12—4. Disse Klokkeslet ere imidlertid ikke rigtige, i Virkeligheden falder den mindste Af-