Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
George Graham.
hørlig sin Retning. Opdagelsen heraf skyldes Englænderen
George Graham.
Han var født 1675 i Horsgills i Cumberland og kom som
ungt Menneske i Instrumentmagerlære hos den berømte Urmager
Tompion i London, der havde lavet det første Lommeur med
Hookes Spiralfjeder (I § 165). Tompion blev hurtig opmærksom
paa den unge Mands fremragende mekaniske Talent og tog sig af
ham, ja blev som en Fader for ham.
Graham lavede en Samling udmærkede astronomiske Instru-
menter til Grenwich Observatoriet, blandt andet ogsaa den Sekstant,
hvormed Bradley opdagede Aberrationen (I § 284). Ganske særlig
blev han berømt for et Planetarium, som han lavede til Lord
Orrery, og som vandt saa stort Bifald, at det siden blev Skik og
Brug, at engelske Stormænd opstillede et saadant i deres Biblio-
teker, skønt dets Pris var henimod 20 000 Kroner. Planetariet,
som viser Planeternes Gang om Solen og Maanernes Gang om
Planeterne, var forøvrigt ikke Grahams Opfindelse, men skyldes
Kejser Karl den femtes berømte Hofmatematiker Peter Apian.
Graham var imidlertid ikke alene praktisk Instrumentmager.
Han skaffede sig grundige Kundskaber i Astronomi og Fysik og
har skrevet mange værdifulde Afhandlinger om videnskabelige
Instrumenter og fysiske Fænomener, ligesom han drev selvstændig
videnskabelig Forskning. Det kongelige engelske Videnskabernes
Selskab optog ham 1728 som Medlem, og da han døde 1751, blev
han begravet i Westminster-Abbediet og blev, efter sin Lære-
mester og Velynder Tompions Ønske, lagt i samme Grav som denne.
§ 229. Længst vil Grahams Navn være knyttet til hans
magnetiske Undersøgelser, som han foretog i Aarene 1722—23.
Han brugte hertil en 12 Tommer lang Magnetnaal, der var over-
mande fint ophængt, saa den drejede sig yderst let over en nøj-
agtig inddelt Skive, hvorpaa man direkte kunde aflæse hvert andet
Bueminut. Ved omhyggelig at iagttage Naalen saa han, at dens
Retning forandrede sig fra Time til Time. Ja, Naalen stod i
Grunden aldrig helt stille, men foretog Svingninger om Ligevægts-
stillingen. Disse smaa Forandringer paa ca. Grads Størrelse
vendte hver Dag periodisk tilbage. Graham sluttede af sine mange
Iagttagelser, at Kompasnaalen afveg mindst om Aftenen mellem
Kl. 6 og 7 og mest om Middagen fra Kl. 12—4. Disse Klokkeslet
ere imidlertid ikke rigtige, i Virkeligheden falder den mindste Af-