Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Isogoner. 271 Gilberts Anskuelser om Inklinationen og de magnetiske Poler er urigtig, hvad de geografiske Bestemmelser angaar. Men Jorden har to magnetiske Poler og en magnetisk Ækvator i den Betyd- ning, Gilbert tog disse Udtryk, som derfor ogsaa bruges den Dag i Dag, men Polernes Beliggenhed er en anden end den af ham formodede. Jordens magnetiske Tilstand illustreres paa udmærket Maade ved at indlægge »magnetiske« Linier paa Landkort. En Klasse af saadanne magnetiske Linier faaes ved efter Halleys Eksempel paa Kortet at drage Linier gennem de Punkter, hvor Kompasset viser samme Retning, hvor altsaa Deklinationen eller Afvigelsen fra Nord- og Sydlinien har samme Størrelse. Disse Linier, som kaldes I so go ner, findes paa Kortet Fig. 187, der svarer til Deklinationsforholdene i Aaret 1885. Tallene, der staa paa Isogonerne, angive Deklinationens Størrelse. For at finde os til Rette paa Kortet, ville vi gaa ud fra de to tykt optrukne Isogoner, der gaa gennem de Punkter, hvor Kompasset peger lige mod Nord (Linierne uden Afvigelse). Den ene gaar fra det nordøstlige Norge forbi St. Petersborg ind gennem Rusland, skærer det sorte Hav og løber gennem den persiske Havbugt i en Bue ind over Australien og videre Syd paa. Den anden Linie uden Afvigelse fører over Nordamerika og den vest- indiske Øgruppe ned gennem Brasilien og derfra mod Syd. Imellem og til Siderne for disse to Nul-Isogoner løbe de øvrige, som hver svarer til en bestemt Afvigelse. De fuldt op- trukne Linier angive vestlig, de punkterede derimod østlig Afvigelse. rJ il den ene Side for Nul-Isogonen er Afvigelsen vestlig, til den anden Side østlig. § 236. Man kan slutte sig til. at alle Isogoner. hvilken Af- vigelse de end repræsentere, maa gaa gennem Jordens geografiske Poler. Ganske vist vil en Deklinationsnaal ved de geografiske Poler indtage en bestemt Retning, ligesom paa et andet Sted af Jordens Overflade, men denne Retning kan ikke angives i For- hold til Nord- og Syd-Linien, ti alle de geografiske Meridianer gaa gennem Polerne. Man kunde altsaa ved Nordpolen lige saa godt angive Deklinationsnaalens Stilling til Paris’ Meridian som til Manillas Meridian, ti i Polen skære de hinanden. Naar man derimod vilde rejse ud fra Polen med sin Deklinationsnaal, maa man aabenbart kunde vælge sin Vej saadan, at Naalen faar en