Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Franklins elektriske Teori.
323
og underholdende og bleve i Løbet af kort Tid oversatte paa de
europæiske Hovedsprog.
I sit andet Brev (1747) fremsatte han en Teori for Elektri-
citeten. — Der er, antog han, et elektrisk Fluidum, som gennem-
trænger alle Legemer. Det elektriske Fluidums Smaadele frastøde
hverandre, men tiltrækkes af Legemernes Smaadele. — Naar et
Legeme indeholder saa meget elektrisk »Stof«, som det kan op-
tage, uden at noget af Stoffet ophober sig paa Legemets Overflade,
viser det sig uelektrisk. Kommer der et Overskud af Elektricitet
tilstede, viser Legemet sig positiv elektrisk (o: glaselektrisk),
berøves Legemet derimod noget af sit »naturlige« Elektricitetsind-
hold, viser det sig negativ elektrisk (o: lakelektrisk). — Altsaa
Franklin antog ikke som Dufay (§ 262), at der er to Slags Elek-
tricitet, men to elektriske Tilstande, den ene hidrørende fra
et for stort Indhold af Elektricitet, den anden fra et for lille Ind-
hold. Et Legeme kan efter hans Opfattelse elektriseres enten ved
at faa tilført Elektricitet, eller ved at det bliver berøvet Elek-
tricitet. — Det er tidligere nævnt (§ 263), at naar to Legemer
gnides mod hinanden, blive de begge elektriske. Franklin forklarer
dette ved at sige, at under Gnidningen faar det ene Le-
geme noget af det andets Elektricitet og bliver alt-
saa positiv elektrisk, hvorimod det andet bliver
negativ elektrisk.
Vi ville for Fremtiden bruge Franklins Benævnelser: positiv
(_|_) og negativ (-r-) Elektricitet istedenfor Glas- og Lakelektricitet;
de have nemlig det Fortrin, at de antyde, at de to Ting, de ere
Navn paa, kunne ophæve hinanden ligesom et positivt og et nega-
tivt Tal. Forøvrigt havde det sine Vanskeligheder for Franklin at
forklare Dufays Forsøg ved sin Teori. At et positiv elektrisk
Legeme frastøder et andet positiv elektrisk, forklarede han ved,
at der var Frastødning mellem det elektriske Fluidums Smaadele
indbyrdes. Ligesaa gik det nogenlunde an at forklare Tiltræknin-
gen mellem et positiv og et negativ elektrisk Legeme ved at sige,
at den »naturlige« Tilstand søges genoprettet, saa det Legeme,
som har for megen Elektricitet, afgiver noget til det, der har for
lidt. Paa tilsvarende Maade faaes ogsaa en Forklaring af, at et
elektrisk Legeme tiltrækker et uelektrisk. Grunden hertil er, at
Elektriciteten vil fordele sig jævnt i de to Legemer. Den »natur-
lige« Tilstand søges saa vidt mulig naaet. Men vanskeligt var det
21*