Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

324 Franklin om Leydnerflasken. at forklare, hvorfor to negativ elektriske Legemer frastøde hinan- den. Franklin klarede sig ved at sige, at selve Legemets Smaa- dele frastøde hinanden, naar de ikke have det normale Indhold af Elektricitet. Denne Forklaring er imidlertid meget kunstig og lider af den samme Fejl, som Aepinus’ tilsvarende Forklaring an- gaaende Magnetismen (§ 211): det er ikke muligt at godtgøre dens Rigtighed ved Forsøg. § 271. Franklins elektriske Teori blev Velvillie af den gamle Verdens lærde Fig. 210. Franklins Forsøg med Leydner- flasken. modtagen med megen Fysikere, men det var dog især ved Forklaringen af Leydner- flasken, at Franklin vandt sig et kendt Navn overalt i det viden- skabelige Europa. Bogtrykkeren fra Filadelfia rykkede med et Slag op i Rang med berømte Viden- skabsmænd. — Franklin opdagede, at en ladet Leydnerflaske er mod- sat elektrisk paa den indre og den ydre Belægning; den ene er posi- tiv, den anden negativ elektrisk. Dette kunde han vise med det elektriske Pendul, men han lavede et særligt Apparat, som paa en meget smuk Maade gav Oplysning om Belægningernes elektriske For- hold. — Fig. 210 viser en ladet Flaske; fra den indre Metalbelæg- ning gaar en Jærntraad, som en- der i en Messingkugle, der altsaa har samme Elektricitet som Flas- kens indre Belægning. En Hylde- marvskugle, ophængt i en Silke- traad. føres hen til Messingkuglen og faar derved lidt af dennes Elektricitet, bliver altsaa frastødt af den, men tiltrækkes derimod af Flaskens ydre Belægning. Har Hyldemarvskuglen imidlertid berørt denne og er derved bleven »om- ladet«, frastødes den, men tiltrækkes atter af Messingkuglen, rører paa ny denne, frastødes osv. Hyldemarvskuglen vil mecl andre Ord svinge frem og tilbage mellem Messingkuglen (□: den indre Belægning) og den ydre Belægning, og med hver Svingning over-