Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Franklin om Leydnerflasken. 325 fører den lidt af den ene Belægnings Elektricitet til den anden, saa Flasken udlades paa den Maade ved en Række smaa, næsten umærkelige Udladninger. Selvfølgelig gaar Pendulet istaa, naar der ikke længere er nogen elektrisk Forskel paa de to Belæg- ninger. Flaskens Ladningsproces forklarede Franklin paa følgende Maade. — Sættes den indre Belægning i Forbindelse med en positiv elektrisk Konduktor, strømmer Elektriciteten over paa Flasken. Herved bliver imidlertid den ydre Metalbelægnings elek- triske Tilstand ændret. Den positive Elektricitet paa Glassets Inderflade vil nemlig virke frastødende paa den ydre Belægnings Elektricitet og støde denne bort (man husker nok. at den ydre Belægning maa være afladet, for at Flasken skal kunne lades). Fig. 211. En Leydnerflaskes Udladning til en anden. Metalbelægningen paa Glassets Yderflade bliver altsaa negativ elektrisk, og Franklin angav, at den ydre Belægnings negative Elektricitet var akkurat »lige saa stor« i Mængde, som den tilførte Elektricitet paa den indre Belægning. Flaskens samlede Indhold af Elektricitet er altsaa nøjagtig det samme før og efter Ladningen. Denne bestaar alene deri, at den ene Belægning faar et Over- skud, den anden et Underskud af Elektricitet. Den positive og den negative Ladning kunne ikke følge deres indbyrdes Tiltræk- ning. som vilde forene dem: Glasset (□: den slette Leder) er nemlig i Vejen. Men Tiltrækningen fremkalder en elektrisk »Spæn- ding«, som uafbrudt er tilstede, og som driver de modsatte Elek- triciteter sammen, saasnart der tilvejebringes Ledning mellem de to Belægninger. — Franklin gjorde paa den Vis klart Rede for, at Gralath (§ 265) havde Ret. naar han sagde, at skal Flasken ud- lades, maa der være en ledende Forbindelse mellem den indre og