Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Potentialforskel. 355 Foretager man en lille Bevægelse ud af en Niveauflade, kom- mer man til et Punkt med et andet Potential. Den Potentialfor- skel, der er i to tæt ved hinanden (men ikke i samme Niveau- flade) liggende Punkter, delt med Afstanden mellem dem, er lige stor med den i det betragtede Punkt virkende elektriske Kraft (i Retningen mellem de to Punkter). — Dette indser man ved at huske, at Potentialforskellen imellem de to Punkter betyder det Arbejde, som maa udføres for at føre Enhed af Elektricitets- mængde fra det ene Punkt til det andet. — Da nu Arbejde = Kraft x Vej, saa maa Arbejde (o: Potentialforskellen) delt med Vej være lig Kraften, som vi ville kalde elektrisk Spænding. § 290. En elektriseret Leders Overflade maa være en Niveau- flade, naar Elektriciteten er i Ro paa Lederen. Kraften maa nem- lig være vinkelret mod Overfladen, ellers vilde Elektriciteten be- væge sig i denne. Potentialet maa altsaa være det samme over hele Lederen. — Forbindes to gode Ledere med en Me- taltraad, faa de samme Potential, ti de to Ledere og Metal- traaden kunne regnes tilsammen at være én udstrakt Leder. — Have de i Forvejen samme Potential, sker der intet, naar de sættes i ledende Forbindelse. Have de derimod et ulige stort Potential, vil der udveksles Elektricitet gennem Forbindelsestraaden; den Leder, hvorfra der strømmer positiv Elektricitet, har større Potential end den Leder, hvortil den positive Elektricitet gaar. (Man vil forstaa, at man akkurat lige saa godt kunde have sagt, at den Leder, hvorfra der strømmer negativ Elektricitet, har større Potential end den Leder, hvortil den negative Elektricitet gaar.) — To Lederes Po- tentialforskel giver sig altsaa tilkende ved en elektrisk Forstyr- relse, naar de forbindes ved en Metaltraad. Ved en elektriseret Leders Potential forstaar man altid Lederens og Jordens ind- byrdes Potentialforskel. Er A (Fig. 236) en isoleret elektriseret Leder, har den jo et vist Potential. Dette kan maales ved Elektroskopet E. Men først sikrer man sig, at E har samme Potential som Jorden ved at føre en Metaltraad G fra Elektroskopet til Jord. — G fjernes, og nu sættes den metalliske Ledning CDF mellem Lederen A og Elektroskopet E. Dette gør et Udslag, des større jo højere Potential A har. (A har som nævnt samme Potential i alle sine 23*