Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektriske Kraftlinier. 357 med Radius 1 og Elektricitetsmængde 1 har; jfr. § 289). — Har man maalt en Leders Kapacitet, og bestemmer man Lederens Potential, saa kan man aabenbart let regne sig til dens Ladning, ti Kapacitet foldet med Potential giver Ladning. Men Kapaciteten er ikke alene knyttet til selve Lederen, den afhænger ogsaa af Omgivelserne. Findes der elektriske Legemer i Nærheden, ville disse virke paa Lederen og forandre dens Ka- pacitet. Hvad ovenfor er sagt om Kapacitet forudsætter, at alle omgivende Legemer ere i ledende Forbindelse med Jorden, hvis Potential altid er Nul, fordi Jorden er en saa stor Beholder, at dens Kapacitet kan regnes for at være uendelig. § 292. Hvad der er fremstil- let i de sidste §§, er Betragtninger, som have deres Grundlag i Cou- lombs Lov om de elektriske Kræfters Afstandsvirkning og indbyrdes For- hold. Det vilde føre for vidt, at gøre Rede i Enkeltheder for af hvem og i hvilken Forbindelse disse Slut- ninger ere gjorte, og hvorledes de kunne stadfæstes gennem Forsøg. Sammen med disse Betragtninger vedrørende den hvilende (statiske) Elektricitet, skal endnu kortelig om- tales Michael Faradays geniale Indførelse af de elektriske Kraft- linier. Han gik ud fra et Forsøg, der var en Ændring af Ca- vendish’s i § 287 omtalte. A (Fig. 237) er et Metalkar, som staar paa en isoleret Plade 5; til Karret hører Metallaaget C med Glashaandtag E. En metallisk Leder D kan ophænges ved Silke- traad i Laaget. Han gav D en elektrisk Ladning -f- e og bragte 1) paa Plads, som Figuren viser. D fordelte nu Elektriciteten i J.; Karrets Inderside blev negativ (-=-), Ydersiden positiv (+) elektrisk, og Elektroskopet F gjorde Udslag med positiv Elektricitet. Han berørte nu A afledende, saa den positive Elektricitet forsvandt, og Elektroskopets Blade faldt sammen. A* negative Elektricitet holdtes fast af Ds positive og virkede ikke paa Elektroskopet. Faraday bragte dernæst Berøring tilveje mellem A og D, men ikke des-