Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

358 Elektriske Kraftlinier. mindre forblev Elektroskopet i Ro, Bladene gjorde intet Udslag. Dette betyder aabenbart, at As negative og D$ positive Elektricitet vare lige store i Mængde; havde D haft mere positiv Elektricitet end A havde negativ, vilde Elektroskopet selvfølgelig have gjort Udslag med positiv Elektricitet. Forsøget viser, at naar det elek- trisk fordelende Legeme er helt omgivet af den Leder, hvori Elek- triciteten fordeles, saa vil den fordelte Elektricitetsmængde være lige stor med den fordelende. Lad A (Fig. 238) være en Leder med den elektriske Lad- ning, + e, og lad A være omsluttet af en Metalskal B. Der vil da i Henhold til det foregaaende Forsøg findes en elektrisk Lad- ning, -4-e, paa Bs Inderside. I Rummet (Feltet) mellem A og B virke elektriske Kræfter, hvis Retning er fra A til B, idet Elek- tricitetsmængden »+ 1« (o: Enhed af Elektricitetsmængde) aaben- bart vilde bevæges fra A hen mod B. hvis den kom ind i Rum- met. Den Vej, hvorad Elektricitetsmængden 1« vilde bevæge sig fra et Punkt paa A over paa B, angiver Kraftlinien fra dette Punkt til B. Kraftliniernes Antal nævnes efter følgende Regel: Lad Js Ladning være f. Eks. 15 (altsaa <? = + 15); As Overflade deles da i 15 Stykker, som enkeltvis har Ladningen 4- 1; fra hver af disse Stykker gaar en Kraftlinie over til B, og hver Kraftlinies Endepunkt ved B har Ladningen -4- 1; Bs Lad- ning vil da aabenbart blive -i- 15. (Selvfølgelig er i Virkeligheden Ladningen h- 15 udbredt over hele Bs Inderflade.) Man vil for- staa, at jo »stærkere elektrisk« Feltet er, des flere Kraftlinier gaar der i det. Faraday mener, at ethvert elektriseret Legeme gennem Kraftlinier staar i Forbindelse med en lige saa stor Ladning af modsat Elektricitet.