Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Faradays Forsøg over Fordelingsfænomenet. 359 Inden i Legemer kunne Kraftlinierne kun findes i slette Ledere. I gode Ledere virker der jo, naar Elektriciteten er i Ro, ingen elektrisk Kraft, der kan altsaa ej heller gaa nogen Kraft- linie. Fra en elektriseret Kugle A (Fig. 239), som ikke har Ledere i Nærheden, vil gaa Kraftlinier i alle Retninger. Bringes derimod en Leder B ind i A$ elektriske Felt, ville nogle af Kraftlinierne bøjes ind mod B, som derved selv bliver elektrisk og altsaa Ud- gangssted for ny Kraftlinier. § 293. Faraday viste ved fint udtænkte Forsøg, at de elek- triske Kræfter virke med ulige Styrke gennem forskellige Isola- torer, saaledes som Franklin (§ 272) Aepinus havde anset den elektriske Fordeling for at være en ren Af- standsvirkning, der foregik uden Hen- syn til Stoffet i det Rum, hvorigen- nem den elektriske Kraft virkede. Faraday antog derimod i Overens- stemmelse med sine Forsøg, at den fordelende elektriske Kraft forplan- tede sig ved at paavirke Mellem- rummets Molekyler. Først godtgjorde han, at den fordelende elektriske Kraft (o: Kraft- linierne) gaar ikke gennem gode Ledere. Over en gneden Lakstang og flere andre havde anet. Fig. 240. Faradays Forsøg over Kraftliniernes Gang. K (Fig. 240) holdes en Metalplade P, som er afledet til Jorden. Med en lille Prøvekugle undersøgte han den fordelende Krafts Virksomhed i Rummet omkring P. Ved F (umiddelbart over P) var der aldeles ingen Virkning; derimod fik Prøvekuglen en elektrisk Ladning baade i G og i H. Faraday sluttede heraf, at Fordelingen standses af Metalpladen (o: den gode Leder), men at den fordelende Kraft virker i krumme Linier omkring P. Og hermed er allerede godtgjort, at den elektriske Fordeling ikke er en ren Afstandsvirkning, men derimod betinget af det mellem- liggende Stofs Natur. Igennem gode Ledere sker ingen Fordeling (sammenhold hermed, at i gode Ledere findes ingen Kraftlinier), og i slette Ledere er Virkningen forskellig, hvad Faraday godt- gjorde bl. a. ved Hjælp af det afbildede Apparat Fig. 241, som i Hovedsagen bestaar af to koncentriske, metalliske Kugleskaller.