Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

362 Dielektricitetskonstanten. under Ladningen; udlades A, sker det modsatte; A trækker sig sammen. 4 295. For at særtegne de enkelte Dielektrikas Evne til at lade sig molekylær-elektrisk ordne, har man indført en Størrelse, som kaldes Dielektricitetskonstanten. Dens Betydning for- staas let ved Hjælp af Faradays Forsøg med Apparate! Fig. 241. Sættes Luftens Dielektrici'tetskonstant til 1, er Svovlets omtrent 4. Anstilles Forsøg med andre Stoffer, findes deres Dielektricitets- konstanter. Luftarter adskille sig kun lidet indbyrdes i dette For- hold, de have omtrent samme Dielektricitetskonstant som atmos- færisk Luft. Vædskers Dielektricitetskonstanter ere langt fra lige store; Vandets er 78, hvorimod Petroleums kun er 2. Faste Legemer vise ogsaa betydelig Forskellighed. Glas’ Dielektricitetskonstant er ca. 7, medens Paraffins er ca. 2. 5 296. Naar et dielektrisk Legeme paa Grund af en virkende elektrisk Kraft er polariseret, og den elektriske Kraft forsvinder (f. Eks. paa Grund af en Udladning), vil »den molekylære Ord- ning« ogsaa ophøre i det dielektriske Legeme; enten pludseligt (som i Luftarter) eller efter nogen Tids Forløb (som i faste Le- gemer). Glasvæggen i en ladet Leydnerflaske er jo polariseret; udlades Flasken ved, at der et Øjeblik bringes Ledning tilveje mellem den ydre og den indre Metalbelægning, vil Flasken (i Reg- len) ikke helt miste sin Kraft. Glasset forbliver nemlig delvis polariseret, idet clet saa at sige aldrig er fuldstændig ensartet. Der findes da en »Restladning«, som kan give en ny (meget svagere) Udladning. Nyere Forsøg have godtgjort, at der bliver ingen »Restladning«, naar den dielektriske Væg er fuldkommen ensartet i sin molekulære Bygning f. Eks. en Krystalplade eller en Vædske. I dette Tilfælde vil Udladningen medføre en ensartet og gennemgaaende molekulær Omordning i hele det dielektriske Legeme. 6 297. Alessandro Volta, der tidligere er nævnt, blev født 1745 i Como. Han tilhørte en anset, gammel norditaliensk Slægt og var oprindelig bestemt for den gejstlige Stand, men hans Lyst og Drift førte ham ind paa fysiske Studier, og 1774 blev han ansat som Professor i Fysik i sin Fødeby. Aaret efter fremkom han med sin første interessante elektriske Opfindelse, Elektro- foret. Nogle Aar i Forvejen havde han kastet sig ind i en Strid med sin lærde Landsmand, Pateren Giacomo Beccaria (1716