Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektroforet. 363 Harpikskage (2 Dele Harpiks, 3 Fig. 244. Voltas Elektrofor. —81), fysisk Professor i Turin, om Ladningstavlens rette Forstaa- else, og det var som et sidste Indlæg i denne Strid, at hans Af- handling om Elektroforet fremkom. Beccaria havde indført Har- piksplade istedenfor Glasplade i Ladningstavlen (§ 269) og eks- perimenterede med bevægelige Metalbelægninger (§ 272). Voltas Elektrofor bestaar af en saadan Dele Terpentinolie og 1 Del Voks), støbt i en Metaltallerken (Fig. 244). Kagen skal have en blank og glat Overflade. End- videre hører til Elektroforet et »Skjold« o: en rund Metalplade, der enten hænger i Silkesnore eller er fæstet til en Glasstang, og som er noget mindre i Tvær- maal end Harpikskagen. Elektroforet, som tjener til Elektricitetsudvikling, be- handles paa følgende Maade. Harpikskagen »pidskes« (gnides) med (helst) en Rævehale, bliver derved negativ elektrisk og fordeler Elektriciteten i »Tallerkenen«. Er denne ikke isoleret, bortledes dens negative Elektricitet, og der bliver kun positiv Elektricitet tilbage i den. Kagens negative og Taller- kenens positive Elektricitet holde da hin- anden fast. Nu sættes »Skjoldet« paa Harpikskagen, og der sker en elektrisk Fordeling i det (se Fig. 245), saa der kommer positiv Elektricitet nærmest Ka- gen og negativ paa Skjoldets fri Over- flade. Løftes Skjoldet op, forenes de ad- skilte Elektriciteter igen. Men berører man Skjoldet med en Finger, medens det endnu ligger paa Kagen, afledes den negative Elektricitet, og løftes det derefter op fra Kagen, vil det være ladet med positiv Elektricitet, og man kan tage en elektrisk Gnist fra det. Sættes det afladede Skjold atter ned paa Kagen, sker der paany Fordeling i det; berører man det afledende og løfter det op, er det igen ladet osv. Paa den Maade kan man faa Skjoldet ladet et overmaade stort Antal Gange uden at være nødt til at pidske Kagen paany. Dens Elektricitet gaar jo nemlig Fig. 245. Fordelingen i et Elektrofor.