Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
414 Villanova—Valentinus. havde indladt sig i en kostbar Krig i den Tro, at han havde en paalidelig Adept, som kunde skaffe det fornødne Guld tilveje. § 330. Man faar gennem Guldmageriets Historie en god Illu- stration til, at Naturforskning er i allerhøjeste Grad afhængig af den ledende Grundopfattelse, af den antagne Hypotese. Hele Mid- delalderen igennem var Alkemien den eneste forsøgende Viden- skab, om man kan anvende dette Navn paa den. Der anstilles Forsøg paa Forsøg; det utroligste blev forsøgt: ti man vidste jo ikke, ad hvilke underlige Veje »de Vises Sten« skulde findes. Men den egentlige Opgaves Løsning nærme de flittige Eksperi- mentatorer sig ikke. Den blotte Eksperimenterer! er ikke tilstræk- kelig; Værdien af de indvundne Erfaringer afhænger af den le- dende Hypotese. Kun ved den kan man naa at se Enheden i det mangfoldige. Guldmageriets planløse, travle Forsøgsarbejder have imidlertid dog bragt nogle varige Værdier til Eftertiden. De kemiske Arbejdsmaader bleve udviklede og forbedrede og ny bleve anvendte; Mænd som Arnold Villanova, der var en be- rømt Læge ved Hoffet i Arragonien og senere i Palermo i sidste Halvdel af det 13de Aarhundrede, og Basilius Valentinus, en tysk Munk fra det 15de Aarhundrede, tilberedte mange hidtil ukendte Stoffer, hvoraf ikke faa bleve anvendte som Lægemidler. Praktikken i de kemiske Arbejder udvikledes i den lange Guldmagerperiode, men Nytten heraf var kun ringe, fordi Grundbetragtningen af Stof- vekslingen og Stofbygningen var ufrugtbar, gav ingen Hjælp til Fremgang. § 331. Selvfølgelig virkede Renaissancen ogsaa paa den ke- miske Kunst. Virkningen fandt Sted gennem henimod halvandet- hundrede Aar. Grunden til Guldmageriets Overherredømme Middel- alderen igennem, var Tidens Mangel paa Selvstændighed; Autori- teten, det overleverede, herskede allevegne. Renaissancen betegner et Brud med Autoritet; ny Maal sættes, og de gamle skydes helt eller delvis tilside. Navnlig ved en enkelt fuldblods Renaissance- mand, Lægen Paracelsus (1493—1541) blev Maalet for den ke- miske Kunst ændret; hidtil havde Metalforvandlingen været Ende- maalet; Paracelsus forkyndte derimod med Styrke, at den store Opgave var at fremstille Lægemidler. Hans Løsen var, at Læge- videnskaben og Kemien skulde virke Haand i Haand. Lægeviden- skaben var intet uden kemisk tilberedte Medikamenter, og Kemiens Opgave var at give de bedst mulige Bidrag til Lægevidenskabens