Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
418 John Mayow.
samme Maade antog han forskellige brændbare Luftarter for at
være en og samme Gas.
Om Luft ligesom Vand er et af Stoffets Elementer vil van
Helmont ikke bestemt afgøre, men han paastaar, at Luft ikke
kan omdannes til Vand, ligesom Vand ej heller kan omdannes til
Luft; de to ere fuldstændig uafhængige af hinanden. Heri var han
altsaa i ren og klar Modstrid med Aristoteles.
4 333. Van Helmont gjorde følgende vigtige Iagttagelse. Naar
et Lys brænder i et ved Vand afspærret Rumfang Luft, vil Lyset
snart slukkes, og til Forbrændingen medgaar en Del af Luften,
hvad man ser deraf, at Vandet trænger ind. Skønt denne Iagt-
tagelse tydelig viser, at Luften paa en eller anden Maade for-
andres, naar der sker en Forbrænding i den, ti ellers vilde
Lyset jo ikke slukkes, og skønt Luftens Rumfangsformindskelse
bestemt maatte pege paa, at noget af Luften bliver brugt, un-
dersøgte han dog ikke Sagen nøjere, men slog sig til Ro
med en Bemærkning om, at det, som nærede Lysets Flamme, og
som forbrugtes under Forbrændingen, ikke var selve Luften, men et
Stof, som fandtes i Luftens Porer. Lægen Sylvius (1614—1672),
der paa flere Maader blev van Helmonts Arvtager, betegnede Stoffet
som salpeteragtigt. Denne Antagelse blev senere udtalt med større
Sikkerhed af Robert Hooke (I § 166) og endelig gav den talent-
fulde John Mayow, hvis tidlige Død 1679, da han kun var 34
Aar gammel, standsede hans Forskning, 1669 en Forklaring af
Forbrændingen, der i Hovedsagen var den samme som Lavoisiers,
som 100 Aar senere aabnede et nyt Afsnit af Kemiens Historie.
5 334. Imidlertid havde Robert Boyle 1661 anonymt ud-
givet en Bog »Den skeptiske Kemiker«, hvori han drog til Felts
mod baade Aristoteles’ og Guldmagernes Teorier og opstillede Paa-
standen om. at Kemien er en ren Erfaringsvidenskab.
Robert Boyle, som allerede ofte er nævnt, blev født 1627 og
var Søn af Richard Boyle, den store Greve af Cork, der som ung
kom til Irland, hvor han tjente sig en stor Formue. Robert blev
sat i Skole i Eton, og her blev hans Interesse for Naturvidenskab
vakt derved, at han nær havde sat Livet til hos en uvidende Apo-
teker, som foretog kemiske Forsøg, hvorved der skete en Eksplo-
sion. Robert fik ved denne Lejlighed et saa stærkt Indtryk af
Naturvirksomhedernes hemmelighedsfulde Kraft, at han blev ind-
viet til Naturforsker. Tolv Aar gammel kom han sammen med