Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
van Helmont om Luftarter.
417
byggede. Helmont nævner derimod Vand som en af Tingenes
Grundbestanddele; alle Olier, Vinaand, Voks, alle brændbare Le-
gemer indeholde Vand, som viser sig, naar Legemet antændes; og
Planterne bygge saavel deres brændbare Dele som deres jord-
agtige Bestanddele af Vand. Dette troede han at have bevist ved
Forsøg. Han afvejede 200 Pund tør Jord, og deri plantede han
en Pilegren, som vejede 5 Pund. Ballien, hvori Jord og Pilegren
vare, blev omhyggelig beskyttet mod Støv, og hver Dag blev Jor-
den overheldt med Regnvand. Efter 5 Aars Forløb var Pilen vokset
til en Vægt af 164 Pund, men Jorden i Ballien vejede paa et Par
Unzer nær fremdeles 200 Pund, og heraf sluttede han, at Planten
havde opbygget alle sine Bestanddele af Vandet alene. Følgelig
kan Vand omdannes til Jord, ti Plantens Aske er jo Jord, altsaa
er Jord ikke noget Element, saaledes som Aristoteles havde paa-
staaet. van Helmont udtalte ligefrem, at Jord kan omdannes til
Vand, men han gav ikke Oplysning om, hvorledes dette kunde ske.
Langt betydeligere end hans Behandling af Ild, Jord og Vand,
ere hans Arbejder over Luftarterne, som hidtil i meget ringe Grad
vare undersøgte. Fra urgammel Tid vidste man, at der foruden
almindelig Luft fandtes brændbar Luft og kvælende Luft, der paa
sine Steder strømmer ud af Jorden, men man mente, at det var
almindelig Luft blandet enten med noget brændbart eller med no-
get kvælende. Man havde ikke lært at fremstille Luftarter kunstig,
men kendte forskellige »Luftblandinger« fra Bjærgværksgruber. Vi-
ste der sig Luftudvikling under en kemisk Proces, lagde man ikke
videre Vægt derpaa og betragtede det som en given Sag, at det
var almindelig Luft. —
van Helmont skelnede mellem flere Luftarter, og nævnede
de fra atmosfærisk Luft forskellige med Ordet Gas, et Navn,
som siden har vundet Borgerret overalt. Gas er forskellig fra
Damp, sagde van Helmont, Damp kan fortættes, det kan Gas
derimod ikke (jfr. § 326). Den nøjere Undersøgelse af Luftarterne
kom van Helmont dog ikke ind paa; han forstod nemlig ikke at
opsamle Luftarterne, som han iøvrigt godt vidste at fremstille ved
at helde Syrer paa Metaller eller kalkagtige Legemer, ved For-
brænding, ved Gæring og ved Forraadnelse. Han regnede saa-
ledes en Række forskellige Luftarter som identiske, fordi de, lige-
som Kulsyre, ikke nære Forbrændingen og Aandedrættet, og paa
Historisk Fysik. II. 27