Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

van Helmont om Luftarter. 417 byggede. Helmont nævner derimod Vand som en af Tingenes Grundbestanddele; alle Olier, Vinaand, Voks, alle brændbare Le- gemer indeholde Vand, som viser sig, naar Legemet antændes; og Planterne bygge saavel deres brændbare Dele som deres jord- agtige Bestanddele af Vand. Dette troede han at have bevist ved Forsøg. Han afvejede 200 Pund tør Jord, og deri plantede han en Pilegren, som vejede 5 Pund. Ballien, hvori Jord og Pilegren vare, blev omhyggelig beskyttet mod Støv, og hver Dag blev Jor- den overheldt med Regnvand. Efter 5 Aars Forløb var Pilen vokset til en Vægt af 164 Pund, men Jorden i Ballien vejede paa et Par Unzer nær fremdeles 200 Pund, og heraf sluttede han, at Planten havde opbygget alle sine Bestanddele af Vandet alene. Følgelig kan Vand omdannes til Jord, ti Plantens Aske er jo Jord, altsaa er Jord ikke noget Element, saaledes som Aristoteles havde paa- staaet. van Helmont udtalte ligefrem, at Jord kan omdannes til Vand, men han gav ikke Oplysning om, hvorledes dette kunde ske. Langt betydeligere end hans Behandling af Ild, Jord og Vand, ere hans Arbejder over Luftarterne, som hidtil i meget ringe Grad vare undersøgte. Fra urgammel Tid vidste man, at der foruden almindelig Luft fandtes brændbar Luft og kvælende Luft, der paa sine Steder strømmer ud af Jorden, men man mente, at det var almindelig Luft blandet enten med noget brændbart eller med no- get kvælende. Man havde ikke lært at fremstille Luftarter kunstig, men kendte forskellige »Luftblandinger« fra Bjærgværksgruber. Vi- ste der sig Luftudvikling under en kemisk Proces, lagde man ikke videre Vægt derpaa og betragtede det som en given Sag, at det var almindelig Luft. — van Helmont skelnede mellem flere Luftarter, og nævnede de fra atmosfærisk Luft forskellige med Ordet Gas, et Navn, som siden har vundet Borgerret overalt. Gas er forskellig fra Damp, sagde van Helmont, Damp kan fortættes, det kan Gas derimod ikke (jfr. § 326). Den nøjere Undersøgelse af Luftarterne kom van Helmont dog ikke ind paa; han forstod nemlig ikke at opsamle Luftarterne, som han iøvrigt godt vidste at fremstille ved at helde Syrer paa Metaller eller kalkagtige Legemer, ved For- brænding, ved Gæring og ved Forraadnelse. Han regnede saa- ledes en Række forskellige Luftarter som identiske, fordi de, lige- som Kulsyre, ikke nære Forbrændingen og Aandedrættet, og paa Historisk Fysik. II. 27