Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Cavendish. — Priestley. 423 der end anvendes, og da Brinten er meget brændbar, ja kan helt brænde bort, saa er Brint rimeligvis det samme som Flogiston. — Til Cavendish’ Forsøg høre Apparater, som muliggøre Op- samling og Maaling af den udviklede Brintluft. Allerede Boyle havde konstrueret et Luftudviklingsapparat, der i det væsentlige fik den nu til Dags brugelige Form, da den engelske Præst og Kemiker Stephan Hales (1679—1761), som har stor Fortjeneste af Luftarters nøjere Undersøgelse, ved et Rør adskilte den Be- holder, hvori Luften udvikles, fra den Beholder, hvori Luften op- samles (se Fig. 275). I Flasken a er til at begynde med Vand og Zinkstykker; Røret c gaar fra a op i Mundingen paa det om- vendte og med Vand fyldte Cylinderglas cZ, som staar ned i Vand. Fig. 275. Et BrintudvikJingsapparat. Heldes nu Svovlsyre gennem Røret b ned i Flasken a, vil der som nævnt udvikles Brint, og fra a vil der drives Luft over i d, hvoraf Vandet trænges ud. I d kan den udviklede Brints Rum- fang maales. Vil man opsamle ren Brint i d, inaa Røret c ikke straks føres hen under d3 Munding, men man maa først lade Brintudviklingen gaa for sig en Tid, indtil man kan være sikker paa, at den Luft, der oprindelig var i a, er uddreven. Cavendish maalte Brintens Vægtfylde, som er U1^ Gang mindre end Lufts; intet Stof er saa let som Brint. — § 337. 1774 opdagede en Landsmand af Cavendish, Joseph Priestley (1733—1804), der ligesom Hales var Præst og Kemiker, en ny Luftart, som med Hensyn til Forbrænding kom til at be-