Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Lavoisiers Slutninger. 427 dette havde Priestley og Scheele ogsaa erkendt. Det betydnings- fulde, som fremgik af Lavoisiers Arbejder, var, at Flogistonteorien fik Dødsstødet. Nu var det overflødigt at ty til det hypotetiske Grundstof Flogiston for at forklare Forbrændingen. Lavoisier viste nemlig, at ogsaa f. Eks. Svovls og Kuls Forbrænding betød, at Luftens Ilt gik i Forbindelse med henholdsvis Svovl eller Kul, lige- som et Metals Forkalkning (Forbrænding) betød Metallets Forbin- delse med Ilt. — Forbrænding i atmosfærisk Luft er altsaa en Ilt- ning. Hermed havde Lavoisier givet en ny Grundbetragtning for de kemiske Processer og de kemiske Stoffers Sammensætning. — Kemien fik ved Lavoisier fast Grund under Fødderne. Vægtskaalen blev fra hans Tid Kemikernes uundværlige Hjælpemiddel, og si- den han ved at bruge Vægtskaalen klarede Forbrændingsfæno- menet, har Erfaringssætningen om Stofmængdens Uforander- lighed været den røde Traad i Kemiens rige Udvikling. Stof kan hverken skabes eller tilintetgøres, men Stoffer kunne sønderdeles eller forenes, og Vægtskaalen gi- ver en fortrinlig Hjælp til at finde Rede i de kemiske Forandringer. — Lavoisier var Søn af en rig Advokat, havde modtaget en ud- mærket Skoleundervisning og haft de dygtigste franske Naturfor- skere til Lærere i sin Studentertid. Hans Fader ønskede, at han skulde studere Jura, hvorfor han ogsaa tog juridisk Eksamen, men han opgav snart Retsvidenskaben og helligede Naturstudiet alle sine Kræfter. Hans første Afhandling om Gibs blev læst i Aka- demiet 1765; tre Aar efter blev han optaget som »yngre« Medlem, og det varede kun kort Tid, før man opdagede hans store Be- gavelse og enestaaende Arbejdsdygtighed. Akademiet benyttede ham i udstrakt Grad til at afgive Betænkninger over Sager, som bleve forelagt dette. Herved kom han hurtig i en fremskudt og udsat Stilling. Den unge Videnskabsmand havde stor Interesse for Teknik og Industri, som knyttede sig til Videnskab. 1776 blev han sat i Spidsen for Salpeter- og Krudtfabrikationen. Selv lod han foretage omfattende Undersøgelser, baade videnskabelige og tekniske, og de hertil nødvendige Midler fik han ved sine store Indtægter som Generalforpagter. Rædselsregimentet under Revolutionen fældede imidlertid den udmærkede Borger og berømte Videnskabsmand. —