Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

426 Lavoisiers Slutninger. afgive den optagne Luft, saa den kunde vejes og nærmere under- søges. — Her kom Priestley med sin Opdagelse af Ilten Lavoisier til Hjælp; Priestley havde jo netop vist, hvorledes Kviksølvkalk ved Varmens Virkning spaltes i Metal og Luft. Lavoisier begyndte sit berømte Forsøg omvendt, om man vil. Han fyldte noget Kviksølv i Kolben A (Fig 277) og satte Kolbens Hals i Forbindelse med Luften i Klokken C, som for neden var afspærret med Kviksølv. A blev sat paa Ilden, og Kviksølvet holdtes i Kog i to Uger; da faa Dage vare gaaede, saa han, at der viste sig røde Stænk i Kvik- sølvet i A det betød, at nu begyndte Forkalkningen. Efter tolv Dages Forløb var omtrent en Femtedel af Luften i C forsvunden, og Kviksølvet var trængt op i C istedetfor, men nu skete der intet yderligere, skønt Kviksølvet stadig kogte. Da en Femtedel af Luften var fortæret, hørte Forkalkningen (Forbrændingen) op. Dette var første Del af Lavoisiers Forsøg. Anden Del var i et og alt Priest- leys Forsøg. Han opvarmede det dannede røde Kviksølvkalk og fik Ilt og metallisk Kviksølv, ganske som Priestley havde faaet det (jfr. Fig. 276), og den udviklede Ilt- Fig. 277. Lavoisiers Forsøg. mængde svarede nøjagtig til det fra C tagne Rumfang Luft. — Lavoisier sluttede af dette smukke Dobbeltforsøg: 1) Metal, som forkalkes (brændes) i Luften, optager en Del af denne. 2) Den af Metallet optagne Del af Luften, er Ilt. 3) Omtrent en Femtedel af almindelig Luft er Ilt. Den sidste Slutning om, at en Femtedel af almindelig atmo- sfærisk Luft er Ilt, fremgik af den Kendsgerning, at da Femtedelen af Luften i C (Fig. 277) var brugt, viste de resterende fire Femte- dele sig fuldstændig uvirksomme m. H. t. Forkalkning (Forbræn- ding). Luften bestaar med andre Ord af Ilt og idetmindste en Luftart til. Senere Undersøgelser have vist, at atmosfærisk Luft indeholder flere forskellige Luftarter. 4 339. Det vigtigste Resultat af Lavoisiers Undersøgelser var dog ingenlunde Erkendelsen af, at Luften ikke er et enkelt Legeme; I