Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

430 Avogadros Lov. Ilt til forskellige Stoffer. Forholdet mellem de ulige Vægtmængder Ilt er 1:2:3:4:5, altsaa det simplest mulige Talforhold. Disse Eksempler afgav et klart Udsagn om, at naar et Grundstof forener sig (kemisk) med et andet i forskellige Vægtforhold, sker dette saaledes, at Vægtforholdene udtrykkes ved hele Tal. For at klare sig denne mærkelige Sammenhæng, tyede Dalton til den gamle Lære om, at Stofferne ere byggede af overmaade smaa, udelelige Partikler, Atomer (jfr. § 322). Hvert Grund- stof bestaar, sagde han, af ensartede Atomer med ufor- anderlig Vægt, og de kemiske Forbindelser dannes, naar forskellige Grundstoffers Atomer forenes. Heraf følger nødvendigvis, at de Vægtforhold, hvori et Grundstof forener sig med et (eller flere) andre, kunne udtrykkes ved hele Tal, idet en Forbindelses (et sammensat Stofs) Atomvægt er lig Summen af de sammensættende Grundstoffers Atomvægte. § 341. Daltons klare Fremstilling af Atomteorien havde som nævnt Lavoisiers Arbejde og kemiske Grundsyn til sin Forudsæt- ning. Uden Vægtskaalens Hjælp var Dalton ikke kommen ind paa sine Overvejelser om Stofbygningen. Men det er værd at lægge Mærke til, at han ikke lod sig forstyrre af Datidens Forestillinger om Varmen som noget stofligt. Han lod dette Spørgsmaal staa hen; Vægtskaalen gav nemlig ikke Antagelsen af et Varmestof Medhold. — Men hvad betyder Udtrykket Atomvægt? Det er klart, at hermed menes ikke Vægten af et Atom, ti herom kan ingen Vægt- skaal give Oplysning af den simple Grund, at et Atom kan ikke isoleres, og fordi et Atoms Vægt er langt mindre end det mindste, Vægtskaalen giver Udslag for. Vi ved intel bestemt om Atomer- nes virkelige Vægt, men meget lille er den; af et ildelugtende, sammensat Stof, Merkaptan, kan man saaledes endnu lugte Milligram. Atomvægt er et relativt Begreb. — Hvorledes man er naaet til at maale denne, kan kortelig fremstilles som følger. Det er klart, at et sammensat Stofs mindste Dele kunne ikke være Atomer, men maa være Samlinger af Atomer. Kridt bestaar af Calcium, Kul og Ilt; selv den mindste Kridtdel indeholder de 3 Grundstoffer. Fremkalde vi en Adskillelse af disse, have vi ikke længere Kridt. I vore Dage kaldes den mindste Kridtdel, som kan tænkes, et Molekyle (et Kridtmolekyle). Deles Molekylet, hvad