Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Atomvægt. 431 kun kan ske ad kemisk Vej. er det oprindelige Stof (i det nævnte Eksempel Kridt) ikke mere tilstede. Men ikke alene de sammensatte Stoffers mindste Dele ere Molekyler, Atomgrupper. Grundstofferne, o: de af ensartede Atomer byggede Stoffer, tænkes ogsaa at bestaa af Molekyler; Forskellen paa et Grundstofs .og et sammensat Stofs Molekyle er denne, at det første indeholder ensartede Atomer, det andet derimod forskelligartede Atomer. For luftformige Stoffers Vedkommende pege mange Forhold særlig tydelig hen paa, at hvad enten en Luftart er et Grundstof eller ej, saa er den bygget af Molekyler. Som det er omtalt i Varmelæren har Franskmanden Gay- Lussac paavist, at alle luftformige Stoffer udvide sig lige stærkt ved samme Opvarmning: og Boyle godtgjorde (I § 257), at alle Luftarter ændre deres Rumfang i omvendt Forhold til det Tryk, som hviler paa dem. Med andre Ord: alle Luftarter vise samme Egenskaber overforVarme og overfor Tryk. Heraf drog Amedeo Avogadro, italiensk Greve og Fysiker (1776—1856), den Slut- ning. at der i ligestore Rumfang af forskellige Luftarter, maalte ved samme Temperatur og Tryk, findes lige mange Molekyler, ti, sagde Avogadro, man maa antage, at Varmen saavelsom Trykket virker paa Molekylerne. Avogadros »Lov« kan ogsaa udtrykkes ved at sige, at de forskellige Luftarters Molekyler fylde lige meget, naar Luftarterne have samme Tryk og Temperatur. Da Gay-Lussacs og Boyles Love gælde ligegodt for sammensatte Luftarter, som for Luftarter, der ere Grundstoffer, bliver det sandsynligt, at disse ligesaa vel som hine bestaa af Molekyler, Atomgrupper. Forholdet mellem Luftarters Molekylvægt er nu let at bestemme. Vejer man nemlig ligestore Rumfang (ved samme Tryk og Temperatur) af forskellige Luftarter, maa Forholdet mellem Luftarternes Vægt ogsaa være Forholdet mellem deres Molekylers Vægt, der er jo nemlig lige mange Molekyler i de to Rumfang. Da Brint er den letteste Luftart, vi kende, opgives Molekyl- vægten i Forhold til Brintmolekylets Vægt. Af Molekylvægten kan man dernæst bestemme Atomvægten, naar man ved, hvormange Atomer, der findes i Molekylet. Ke- miske Undersøgelser, som vi her ikke kunne gaa nøjere ind paa,