Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Affinitet. 435 meine forenedes paa Grund af Kræfter, der uopløselig vare knyt- tede til selve Atomerne. Robert Boyle hyldede ogsaa en Slags Atom- teori, han talte om Legemernes mindste Dele og mente, at der virkede tiltrækkende Kræfter mellem disse, hvorved de kemiske Forbindelser og Omdannelser (o: de kemiske Processer) kom istand. I vore Dage betegnes den Virksomhed, der betinger Ato- mernes eller Atomgruppernes Forening til kemiske Forbindelser, ved et uheldig valgt Navn: Affinitet, som forøvrigt allerede blev brugt af Albertus Magnus. (Affmitas er et latinsk Ord, der betyder Slægtskab; heraf er Affinitet dannet, idet man troede, at de Stof- fer, som gaa i Forening med hinanden, ere beslægtede. Nu til Dags derimod anser man de Stoffer, som have mest Tiltrækning til hin- anden, for at være i fortrinlig Grad forskellige i kemisk Henseende). Man ved intet sikkert om Affinitetens egontlige Væsen, men man ved, at den kun virker i meget smaa Afstande, og at den er af- hængig af Varme, Lys og Elektricitet. De Stoffer, som skulle virke kemisk paa hinanden, bringes, om det er muligt, i flydende Til- stand eller i Opløsning, hvorved der skabes Betingelser for, at Molekylerne kunne komme nær til hverandre. Men ogsaa paa anden Maade kan Affiniteten hjælpes til at gøre sig gældende. Blander man f. Eks. findelt Kobber og findelt Svovl, kunne Smaa- delene ligge uden at virke kemisk paa hinanden, men opvarmes Blandingen, kommer den kemiske Proces i Gang. Affiniteten bliver virksom, og Kobber og Svovl gaa i Forbindelse med hinanden til Svovl kobber, der er et selvstændigt, fuldtud ensartet Stof, hvori man ikke finder Kobber- og Svovlpartikler liggende Side om Side, men hvori hvert Molekyle indeholder begge Grundstoffer. __ Paa lignende Maade kan Lys give Stødet til en kemisk Pro- ces. Blander man i et mørkt Værelse lige store Rumfang af de to luftformige Grundsto fler Brint og Chlor, vil Blandingen inde- holde baade Brint- og Chlormolekyler, men lader man Sollys strømme ind i Luftblandingen, eksploderer den, idet Brint- og Chlormolekylerne spaltes, og Brint- og Ghloratomerne forene sig til Chlorbrintemolekyler. Det samme sker, naar en elektrisk Gnist springer over mellem to Spidser, som ere anbragte i Luftblan- dingen. Disse Eksempler vise tydelig, at Naturvirksomhederne Varme, Lys og Elektricitet i høj Grad ere bestemmende for den Naturvirk- somhed, der kaldes Affinitet. 28*