Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

438 Grothuss’ Teori. sig med det følgende Vandmolekyles Ilt r o. s. v., og tilsidst bliver Brinten Q i Vandmolekylet ved den negative Pol udskilt ved denne. Grothuss antog altsaa, at der foregaar en Spaltning af Vandmole- kylerne hele Strømvejen afsted, og at Nabomolekylerne udveksle Ilt og Brint med Undtagelse af Polmolekylerne, der afgive hver sin af Luftarterne. Saasnart Processen er tilende, drejer Vand- molekylerne i Strømvejen sig rundt, saa Ilten atter kommer nær- mest den positive Pol, og Processen gentager sig. Ved denne Betragtning naaede Grothuss at anskueliggøre Fænomenet; Ilten og Brinten udskilles kun ved Polerne, men Vand- molekylerne i Strømvejen deltage dog, om det end ikke ses, i Processen. Gennem lange Tider var hans Fremstilling ogsaa den bedste, man havde, særlig fordi den var letfattelig; men det har jo sine Vanskeligheder med den gennemgribende Spaltning i Strøm- vejens Molekyler; i vore Dage opfattes Sagen anderledes (jfr. § 354). § 348. Spørgsmaalet om Elektricitetens Forhold til kemiske Forandringer havde dobbelt Interesse derved, at det galvaniske Element kun virker, saalænge der sker kemiske Omdannelser i selve Elementet. Det maatte være klart for den uhildede Iagt- tager, at der finder et nøje Sammenspil Sted mellem de elektriske og de kemiske Foreteelser, og det var yderst vanskeligt, for ikke at sige umuligt at afgøre, om de elektriske Virkninger vare Aar- sag til de kemiske, eller omvendt, eller om baade de elektriske og de kemiske skyldtes en og samme Naturvirksomhed. — Volta holdt som nævnt paa, at Kilden til Elektriciteten i de galvaniske Elementer var at søge i Berøringsfladen mellem de ulige Stoffer. Han vidste god Besked om, at Vandet i Elementet skal være salt- eller syreholdigt; et Element med rent Vand til Vædske giver ingen Strøm. Men dette forklarede han, ligesom tidligere Cavendish, ved at gøre opmærksom paa, at rent Vand saa at sige ikke leder Elektriciteten, Man vil finde, at det er ikke muligt at spalte rent Vand ved den elektriske Strøm, simpelthen fordi Strømmen fra et galvanisk Batteri ikke lader sig drive gen- nem Vandet. Volta kunde til Støtte for sin Opfattelse af. hvor den elektromotoriske Kraft findes, pege paa mange Tilfælde, hvor der vel kom en meget stærk kemisk Virkning mellem Metaller og syrlige Vædsker, men hvor den udviklede Elektricitetsmængde kun var yderst ringe. I Striden om. hvorvidt Elektricitetskilden var at søge i kemiske Forandringer eller ej, var Volta og de,