Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

von Grothuss. 437 og Ilten sig kun ved de to Poler? Og ved den ene Pol udskilles kun Brint, ved den anden kun Ilt, hidrører da den udviklede Brint og Ilt fra de samme Vandmolekyler, eller hvordan? Det første Forsøg paa at give et forklarende Svar herpaa skyldes Friherre von Grothuss, der havde sit Hjem i Kurland men blev født i Leipzig 1785, hvor en af hans Faddere i Vugge- gave lod ham indskrive ved Universitetet. Maaske har dette bi- draget til, at den unge Junker, der tidlig blev faderløs, afgjort be- stemte sig for Studeringerne, 1803 drog han til sit Universitet og derfra til Paris, hvor lian bl. andre havde de berømte Kemikere Berthollet og Fourcroy til Lærere. Paa Grund af Krigen mellem Frankrig og Rusland maatte han dog snart forlade Paris, rejste til Italien 1805, og her udarbejdede han sin Teori for den galvaniske Vandadskillelse. Fra 1807 levede han paa sit Gods stadig optaget af naturvidenskabelige Studier, men lidende af en Underlivs- sygdom. der medførte hans Død i Foraaret 1822. — von Grothuss anskue- liggjorde sin Betragtning af Vandadskillelsen ved hos- staaende Tegning, Fig. 279, som viser et bøjet Kør fyldt med syret Vand, hvori de to I (»Itraade fra. et galvanisk Batteri ero satt© ned. Han sammen- lignede det galvaniske Element med en Magnet, som har en po- sitiv (+) og en negativ (-f) Pol, og ved at overtænke Vand- adskillelsesfænomenet fik han den Ide, at et Vandmolekyle maaske har en lignende Polaritet. Brinten i Vandmolekylet skulde da være positiv elektrisk, Ilten negativ. Sendes nu en elektrisk Strøm gennem Vandet, gør den elektriske Polaritet i Vandmolekylerne sig gældende, og disse ordne sig, saaledes som det ses paa Fi- guren; alle Iltatonwrne faa Drift til at bevæge sig henimod den positive Pol, medens Brintatomerne ville søge at nærme sig den negative Pol. Vandmolekylet ved den positive Pol spaltes, sagde han, Ilten o bliver fri. men Brinten h gaar straks i Forbindelse med Ilten o' i det næste Vandmolekyle, hvis Brint h' forbinder