Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Berzelius. 441 eksperimentale Forskning, skaffede ham et stort Navn Europa over: saaledes havde Frankrig, som jo paa den Tid laa i Krig med Eng- land, allerede for den første Afhandling om Vandadskillelse ydet ham den største Anerkendelse, idet Akademiet tildelte ham Napo- leons Pris for det bedste Arbejde vedrørende Galvanismen, og Vi- denskabsmændene vare overalt lydhøre overfor Davys Udtalelser om, at der ved det ny kemiske Hjælpemiddel, den elektriske Strøm, kunde ventes Løsning af kemiske Spørgsmaal og Gaader. Der skulde imidlertid gaa en lang Aarrække. før der kom en Fortsættelse af Davys glimrende Forsøgsresultater. Sagen var, at de elektrokemiske Teorier, som Davy og Berzelius (eller som Schweigger og Gmelin) fremsatte, virkede ikke æggende til ind- gaaende frugtbare Undersøgelser. Davys elektrokemiske Teori var i al Korthed følgende. Ke- miske Forbindelser og Sønderdelinger ske ifølge elektriske Tiltræk- ninger og Frastødninger. Voltas Iagttagelse af, at der opstaar en elektrisk Spændingsforskel, naar to Metaller berøre hinanden, ud- strækkes til at gælde for alle de Stoffer, som har kemisk Tiltræk- ning til hinanden. — Den elektrokemiske Sønderdeling forklarede han ved at antage, at Stofferne fik en saadan Tilførsel af Elektri- citet, at de kom i den »fri« Tilstand, altsaa optog enten positiv eller negativ Elektricitet og derfor bevægede sig henimod den ne- gative eller den positive Pol. Kalium f. Eks. viser sig stærk positiv. Ilt stærk negativ elektrisk, og Stofferne kunne ordnes i Række efter deres Elektricitet, saafremt de da er kemisk virksomme. — Davys Teori er med andre Ord en Udvidelse af Voltas Berørings- lære og maatte for en Del staa og falde med denne. — løvrigt fulgte Davy Grothuss’ Udvikling af den molekylære Forandring i Strømvejen. Den svenske Kemiker Jacob Berzelius (1779—1848), som er nævnt adskillige Gange, har dog i højere Grad end Davy sit Navn knyttet til de første elektrokemiske Teorier. Grunden hertil er, at Berzelius mer end nogen anden Kemiker stiftede Skole, dels gennem sine mange fortrinlige Arbejder, dels gennem sine berømte Elever, f. Eks. den tyske Kemiker Mitscherlich. Stockholm blev ved Berzelii store Berømmelse i det andet Tital af Aarhundredet til det kemiske Studiums Hovedstad. Berzelius og hans Elever tilkommer Æren af at have under- bygget Daltons kemiske Grundhypoteser med yderst nøjagtige For-