Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektrolyse. 443 Forhold, indførte han en Række ny Betegnelser, som nu bruges overalt. Polerne: »o: Portene, hvorigennem Elektriciteten træder ind i eller ud af det (flydende) Legeme, som skal sønderdeles«, gav han Fællesnavnet Elektroder. Den positive Pol kaldte han Anode, den negative Katode. (Om Oprindelsen af disse Navne skal der gives Besked i Afsnittet om Elektromagnetismen). Det Stof, som sønderdeles af den elektriske Strøm, fik Navnet Elek- trolyt; selve Sønderdelingsprocessen kom i Overensstemmelse her- med til at hedde Elektrolyse. Endelig gav han Navne til de Stoffer, der under Elektrolysen gaa til Elektroderne. Tidligere havde man talt om elektropositive og elektronegative Stoffer, men Faraday foretrak at benævne Elek- Fig. 280. Faradays Tegning til de „elektrolytiske“ Betegnelser. trolytens Bestanddele efter Anoden (den positive Pol) og Katoden (den negative Pol) og efter det græske Ord for »de vandrende«. Den Del af Elektrolyten, som gaar til Anoden, kaldes Anion, den anden Del, som gaar til Katoden, Kation, med et Fælles- navn kaldes Anion og Kation for Joner. Er f. Eks. Elektrolyten svovlsurt Kobber, CuSO^ saa er Cu Kation og SO,t Anion. § 352. Faraday gjorde Rede for Strømmens kemiske Arbejde paa en langt fyldigere Maade, end det tidligere var sket. Han maalte nemlig, hvor me get af Elektrolyten, der spaltes, og fandt, at en elektrisk Strøm af en vis Størrelse altid spalter f. Eks. samme Mængde Vand, hvad enten Elektroderne ere større eller mindre, og hvad enten den Svovlsyre (eller Saltmængde), som er tilsat Vandet, er større eller mindre. Dette viste han ved at lede samme Strøm gennem en Række Vandadskillelsesapparater, hvori