Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Voltameter. 445 NØs, der er Anion, gaar til Anoden (o: Sølvstangen), hvormed der atter (paa Grund af sekundære Virkninger) dannes AgNO3. Opløsningen beholder saaledes samme Styrke; man kan sige, at Strømmens Virkning resulterer i, at der er flyttet Sølv fra Stangen over paa Skaalen. Var Strømmen bleven sendt gennem svovlsurt Kobber iste- denfor gennem salpetersurt Sølv, vilde der være blevet udskilt ækvivalente Mængder Brint og Kobber. Vil man opgive Vægt- forholdet mellem Brint og Kobber, maa man huske, at Kobber er 2 gyldigt i svovlsurt Kobber, saa der udskilles 2 Atomer Brint for hvert Atom Kobber; eller med 2 Gram Brint ækvivalerer 63.6 Gram Kobber. (Kobbers Atomfal er 63.6). Paa lignende Maade kan man ved Hjælp af Tabellen paa Side 429, og ved at tage Hensyn til Metallernes Gyldighed (§ 342) let beregne, hvor store Vægtmængder Metal en Strøm udskiller af en Opløsning, naar man ved, hvormegen Brint den samme Strøm udvikler i et Vandadskillelsesapparat. Faraday gav ved sine elektrolytiske Love en klar Ud- sigt over Elektrolysens Fænomener og et sikkert Grundlag for et Maaleapparat for elektrisk Strømstyrke. Efter hans Love er det nemlig indlysende, at et Vandadskillelsesapparat er en Strøm- us aa ler. Undersøger man f. Eks. to forskellige Strømme og finder, at i lige lang Tid udvikler den ene Strøm 3 Gange saa megen Brint som den anden, saa er den første Strøm 3 Gange saa stærk som den anden. Et Vandadskillelsesapparat, der bruges som Strøm- maaler, kaldes et Voltameter; man havde allerede længe før Faradays Tid kendt Voitametre, men først han gav en begrundet Forklaring af deres Virkning. Selvfølgelig er ogsaa et Apparat til Adskillelse af salpetersurt Sølv en Strømmaaler: det kaldes et Sølv-Voltameter. § 354. Vi skulle ikke her gaa nøjere ind paa Faradays teoretiske Betragtninger over Elektrolysens Forløb, men derimod i al Korthed gøre Rede for den Anskuelse herom, der nu er den almindelig antagne. Grothuss’ Teori for Elektrolysen var i Længden uholdbar; dels fordrede den, at Elektrolysen først skulde indtræde, naar Strømmen havde naaet en vis »Kraft« (som man udtrykte sig), ti Elektrolysen begyndte jo efter Grothuss med, at alle Molekyler i