Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Jonernes Vandring. til følgende Tilstand: forandret 2 Cu\ Cu SO, mindre paa hver Side af er gaaet Kationen {Cu). Cu so. Cu SO, Cu \2SO, SO, Cu Cu Cu SO, SO, SO, Cu Cu Cu SO, SO, SO, CuSO,. tilhøjre 446 Strømvejen spaltedes, dels stemmede den ikke overens med senere Forsøgsresultater. Det var nemlig, som det kortelig er antydet i § 349, en vel kendt Ting, at den elektriske Strøm forandrer Opløs- ningen baade ved Anoden og ved Katoden. Dette giver Grothuss' elektrolytiske Teori ingen Forstaaelse af. svovlsurt Katode, som kan Lad Elektrolyten være Kobber, CuSO,, lad Pladen A være Anode, Pladen K Før Elektrolysen begynder, er Elektrolyten i en Tilstand, betegnes saaledes: Her staar (efter en Fremstillingsmaade, der oprindelig skyldes Ber- zelius) de forbundne Anioner og Kationer over og under hinanden. I Midten tænkes en porøs Skillevæg, som ikke hindrer Elektro- lysen. Nu sendes der elektrisk Strøm gennem Elektrolyten fra A til K; Cu (Kobber) er Kation og gaar altsaa til Z; SO, (Syreresten) er Anion og gaar til A. Jonernes Bevægelse kan man forestille sig som parallele (vandrette) Forskydninger. Efter kort Tids For- løb vil Elektrolyten være Der er altsaa et Molekyle Skillevæggen, hvorigennem der til venstre Anionen, SO,. Saaledes, som der her er skildret, skal Fænomenet foregaa efter Grothuss1 Teori, a: Jonerne bevæge sig lige hurtig. — Men Forsøg viser, at under Elektrolysen forstyrres den ensartede Sammensætning, som Vædsken oprindelig havde paa begge Sider af Skillevæggen. Pouillet fandt f. Eks., at ved Elektrolyse af en Chlorguld-Opløsning blev Vædsken ved Katoden omtrent helt guldfri — og der var endda en betydelig Guldmængde i Opløsningen. — Til at forklare denne Mærkelighed kunde Grothuss’ Teori ikke bruges. Der maatte gøres en dristig Forudsætning, for at Teorien om Jonernes Vandring kunde passe paa de nævnte Forsøg. Grothuss lod ganske vist Jonerne baade vandre og dreje sig, men der var dog i hans Billede af Elektrolysen noget ret anskueligt; Nabomolekylerne virkede umiddelbart sammen, idet Kationen og