Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Galvanostegi. 451 svagt syrligt Bad og bruges som Anode. Den elektriske Strøm vil da kun naa Pladens Overflade i de Punkter og Linier, som Tegnestiften har skrabet Fernissen af, og hvor Strømmen træffer Metallet, vil dette angribes og opløses, hvorved Billedet altsaa viser sig som »Stik« i Pladen. — Medens Galvanoplastik beror paa, at det udfældede Metallag kan skilles fra Matricen, grunder Galvanostegien (eller som man i Almindelighed siger: Galvaniseringen) sig derpaa. at udfældes Metal galvanisk paa fuldkommen rene Metalflader, saa sætter det udfældede Metal sig meget fast, næsten »metallisk« fast. Galvaniseringen anvendes, naar man vil overtrække et Metal med et tyndt Lag af et andet, naar man vil forsølve, forgylde, fornikle, fortinne o. s. v. Fig. 283 viser en Fremgangsmaade ved Forsølv- ning, indrettet saa sindrigt, at naar de Ting, som skulle forsølves. har faaet et vist Lag Sølv paa sig, da afbrydes Processen automatisk. I Badet, som er en Opløsning af Cyansølv i Cyankalium, findes Genstandene (her Gafler og Skeer) hængende i Metalkroge ned fra en Metalring, der staar i ledende Forbindelse med Vægtstangen, hvis anden Arm bærer en Skaal med Lodder. Midt i Kredsen af Gafler og Skeer staar en Sølvstang, hvor til Elektriciteten fra et galvanisk Batteri ledes, saaledes som det er antydet ved Tegnet +• Sølvstangen er altsaa Anode. Strømmen gaar gennem Opløsningen over i Gaflerne og Skeerne, derfra op i Vægtstangen og ud ved Tegnet-4-. Forsølvningen er nu i Gang; og da Anoden er af Sølv, bliver Badet uforandret under Processen, hvorved den svage Strøm, der gør Tjeneste, ligeledes kan bevares uforandret. Men er der udfældet en vis Vægt Sølv paa Gaflerne og Skeerne, faa de Magt over Lodderne paa den anden Vægtstangsarm og hæve denne. Derved brydes Strømledningen, idet Vægtstangsarmen ved sin Bevægelse hæver en Jærnspids, som dypper ned i en Skaal med Kviksølv (se Figuren). — Ved Galvanostegien er det blevet muligt at frem- stille Redskaber og Smykker med Overflader af enten mere hold- bare eller af ædle Metaller, noget, som spiller en overmaade stor Rolle i det praktiske Liv. § 357. Elektrolysen finder rig Anvendelse i den kemiske In- dustri og ved Udvinding af rene Metaller i Bjærgværksbrug: navnlig er Kobberraffmering ad galvanisk Vej af stor Betydning; elektro- metallurgiske Arbejder bleve allerede praktiserede 1835 af den franske Fysiker A. C. Becquerel (1788—1878). I nyere Tid fore- 29*