Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
452 Anvendelse af Elektrolysen i den store Industri. tages i stor Stil Elektrolyse ad »tør Vej«, som Davy indførte ved Fremstillingen af Kalium og Natrium (§ 249). Hertil gør den elek- triske Ovn Tjeneste. Strømmen skal være saa stærk, at Elektro- lyten smelter. Ovnen bygges af ildfast Materiale, og mellem et Par svære Kulelektroder (X A Fig. 284) lægges Elektrolyten, hvorigennem en saa kraftig Strøm sendes, at, der danner sig en elektrisk Lysbue fra den ene Elektrode til den anden, og i Lysbuen, som er hedere end nogen anden Ild, smelter Elektrolyten, og Elektrolysen kom- mer i Stand. Saaledes fremstilles Aluminium af Lerjord (med Tilsætning af Flusspath). — Den elektriske Lysbue har ejendom- melig kemiske Virkninger. Under almindelige Forhold virker Kalk (CaO) og Kul ikke paa hinanden; men i den elektriske Ovn kan Fig. 281. Elektrisk Ovn. den elektriske Lysbue faa dem til at virke kemisk sammen; Kullet gaar i Forbindelse med Ilten til Kulsyre (C02) og med Metallet til Calcium c ar bid (der paa Dansk passende kunde kaldes Kalkkul), som har Sammensætningen CaC2. og som har den Egenskab, at det spaltes afVand, idet der dannes en brændbar Gas (Acetylén), hvis Flamme har stor Lyskraft. Calciumcarbid sat til Vand giver Acetyléngas og Kalk CaC2 4- H20 = C2H2 + CaO Denne Proces blev angivet 1895 af den amerikanske Kemiker Th. Wilson, og siden har Calciumcarbidfabrikationen naaet be- tydelige Størrelser flere Steder, hvor man har stor og billig Vand- kraft til Raadighed. Den elektriske Strøm til dette Brug frem- bringes nemlig ved Dynamoer (hvorom senere), der drives ved Vand- kraften. —