Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Konstante Elementer. 453 § 358. Foruden disse Eksempler paa Elektrolysens praktiske Anvendelse skal særlig omtales, hvorledes man bygger de saakaldte konstant virkende galvaniske Elementer (jfr. Slutningen af § 318), som man i høj Grad savnede ved Brugen af elektromagnetiske Apparater (der blive omtalte i næste Afsnit). Det er nævnt (§ 318), at, naar et Elements to Poler forbindes ved en Traad, gaar Strømmen ikke alene i denne, men ogsaa i selve Elementet gennem Vædsken; »fra Zink gennem Vædske til Kobber«. Der sker altsaa en Elektrolyse i Elementet. I Voltas Element, hvor Zink og Kobber staa i svovlsyret Vand, elektrolyseres Vandet; Brinten, som gaar edm Strømmen, føres til Kobberet og dækker dets Overflade, der alt- saa, om man vil, bli- ver til en Brintplade. Ilten gaar til Zinken og ilter det; her bliver Overfladen altsaa og- saa ændret, og den brintede Kobberplade vil sammen med den iltede Zinkplade give Strøm i modsat Ret- ning. Et Volta-Element vil saaledes meget hur- tig tabe sin Kraft paa Grund af Metallernes Polarisation (§317). Fig. 285. Daniells Element. I de konstante Ele- menter har man søgt saa vidt muligt at undgaa den forstyrrende Polarisation. Daniells Element, nævnt efter Opfinderen, Professor i Kemi ved Kings College i London J. F. Daniell (1790—1845), er byg- get af Metallerne Zink og Kobber, men de staa i hver sin Vædske. Kobberpladen C (Fig. 285) er sat i en porøs Lercylinder, som er fyldt med en mættet Opløsning af svovlsurt Kobber CuSO^ Zink- cylinderen. Z. er indgneden med Kviksølv (amalgameret) og staar ned i fortyndet Svovlsyre. Forbindes C og Z med en Metaltraad.