Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
454
Den porøse Lercylinder.
kommer Strømmen i Stand, i Elementet fra Zink gennem Væd-
skerne til Kobber. Strømmen adskiller CuSO.^ og Cu sætter sig
paa Kobberpladen, som altsaa ikke polariseres; bliver gennem
de fine Kanaler i den porøse Lercylinder ført sammen med Brinten,
der hidrører fra Strømmens Spaltning af den fortyndede Svovlsyre,
som findes uden for Lercylindren. Til Zinkcylindren gaar Ilt, idet
Elektrolyse af fortyndet Syre kan betragtes som Vandadskillelse;
Ilten forbinder sig med Zinken, og Iltet (ZnO) danner sammen
med Svovlsyren svovlsurt Zink og Vand:
Zinkilte og Svovlsyre giver svovlsurt Zink og Vand
ZnO + H2SO, = ZnSO, + H20
Der linder altsaa ej heller nogen Polarisation Sted ved Zin-
ken. — Elementet er saaledes ret holdbart idet Amalgameringen,
der allerede 1828 blev indført af W. Sturgeon (1783—1850), hin-
drer Syren i at opløse Zinken, naar Strømmen ikke gaar. — Da-
niell havde oprindelig (1836) en dyrisk Hinde til Skillevæg, men blev
ved en Købmand G as si o t i London gjort opmærksom paa, at
Becquerel med Held havde anvendt en porøs Lercylinder til at
skille to Vædsker i et Element. Han byttede den upraktiske Hinde
med den praktiske Lercylinder, som siden har fundet Vej til alle
konstante Elementer.
1839 byggede en anden London-Professor W. R. Grove
(1811—96) ogsaa et konstant Element; istedenfor Kobber i svovl-
surt Kobber tog han Platin i stærk Salpetersyre i Lercylindren
og fik herved et langt kraftigere, men ogsaa langt kostbarere Ele-
ment paa Grund af det dyre Platin. Aaret efter angav en Eng-
lænder Cooper og senere R. W. Bunsen (I § 442), at Platinet
kunde, uden at Elementet tabte meget i Kraft, ombyttes med Retortkul.
Et saadant Bunsen-Element bestaar da af: Zink — fortyndet Svovl-
syre — stærk Salpetersyre — Kul. Er det i Virksomhed, opløses
Zinken i den fortyndede Svovlsyre, og Brinten, der vilde søge ind
til Kullet, iltes af Salpetersyren. — Bunsens Element er kraftigt,
men lugter noget, idet Salpetersyren -»ryger«. Endelig skal nævnes
det i Telegrafien meget benyttede Lee hl ane hé s Element (Fig.
286). Z er en Zinkstang, som staar i en mættet Salmiakopløsning
(Am Cl): K er en Kulstang, der er omgivet af fint pulveriseret Brun-
sten (MnO2) i en porøs Lercylinder, som staar ned i Salmiak-
opløsningen. Naar det arbejder, udvikles der Chlor ved Zinken,