Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Elektromagnetisme. 455 hvorved der dannes Chlorzink. og Am = NH± spaltes i Luftarten Ammoniak (NH3) og Brint (H). Ammo- niakken gaar bort i Luften, og Brinten iltes af Brunstenen. Lechlanchés Apparat er kun svagt, men har den Fordel, at det holder sig uforandret i meget lang Tid. I vore Dage laves hyppig de saakaldte Tør- Elementer, hvor Vædsken findes opsuget i dertil egnede »Fyldemasser« (Gips, Kridt, Ler o. Ign.), som ere pakkede omkring Zinken og Kullet. — Læseren vil utvivlsomt i denne Frem- stilling have savnet Besked om, hvad Elementets »Styrke« betyder. 1 næste Afsnit vil Oplysning herom blive givet, ligesom det sekundære Element Akkumulatoren vil blive omtalt. — ELEKTROMAGNETISME. § 359. »Den hele Natur er trods al Mangfoldighed en Enhed, de samme Kræfter virke overalt baade i den levende og den døde Natur; Forskellighederne betegne kun ulige Udviklingstrin.« Dette var, sagt med faa Ord, Kernen i den Schellingske Naturfilosofi, som øvede stor Indflydelse paa den dannede Almenhed i Tyskland og Norden ved det 19de Aarhundredes Begyndelse. Schelling var udelukkende Filosof, og han var ad ren filoso- fisk Vej naaet til sin Naturanskuelse. Mærkeligt er det ved Aar- Inmdredets Slutning at se, hvor lykkelig grebne Grundtankerne i hans Naturfilosofi vare. Støttet paa Erfaringer fra Iagttagelser og Forsøg staar Læren om Enheden i Naturkræfternes tilsyneladende Flerhed nu som en Vejviser for Forskningen, og for Studiet af den levende Natur har Læren om Udvikling været og er fremdeles en frugtbar videnskabelig Hypotese. Det er let at forstaa, at Schellings Naturbetragtning greb aandslivlige Forskere stærkt, og hos de virkelige Naturforskere