Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

456 Naturfilosofien. maatte den afføde Trang til at faa Forbindelse mellem Naturvirk- somhederne paavist gennem Forsøg, hvorimod Naturfilosofien ud- satte Videnskabsmænd, hvis egentlige Felt var Filosofien, og som kun vare Dillettant-Fysikere, for at gøre uholdbare Slutninger. Mange haarde Domme — i de enkelte Tilfælde meget berettigede Domme — er der fældet over Naturfilosofiens Mænd, men deres store Fortjeneste er, at de forberedede en Tid, der var skikket til at optage den Forskning, som paaviste Enheden og Udviklingen. — Mer end noget andet bidrog utvivl- somt Opdagelsen af Magnetismens For- hold til Elektricite- ten til, at Tanken om Naturvirksom- hedernes Enhed trængte sig paa. Naturfilosoferne havde forlængst pro- feteret om, at der var en Forbindelse mel- lem de to Natur- virksomheder, men da Opdagelsen vir- kelig blev gjort Fig. 287. Den Magnetnaal, hvorved Ørsted opdagede Elektro- , magnetismen. (1820), virkede den med det Nyes hele usvækkede Kraft, ti ingen havde ventet, at Sammerhængen var, som den viste sig at være. — Opdageren, vor Landsmand Hans Christian Ørsted, som var paavirket af Naturfilosofien, men som fra sin Ungdom havde været klar over, at i Naturforskningen er Forsøg og Iagttagelse og ikke Spekulation det afgørende, havde allerede 1812 udtalt sin Overbevisning om, at Elektricitet og Mag- netisme staa hinanden nær. og i Aarene derefter kom han stadig tilbage til denne Tanke, naar han forberedede sine Forelæsninger over Elektricitet, og som Støtte for sin Formodning kunde han bl. a. fremhæve, hvad der var en kendt Sag. at Lynet virkede paa Magnet- naalen. Dels blev Naalen urolig, naar Lynet slog ned i Nærheden af den. dels kunde den blive ommagnetiseret.