Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Ørsteds Cirkulære. 457 § 360. Den 21. Juli 1820 udsendte Ørsted et latinsk Cirkulære om Opdagelsen. Da dette Aktstykke blev Udgangspunkt for en ny elektrisk Forskning og med Grund kan betragtes som Indledning til den Periode i Fysiken, hvor Naturvirksomhedernes Enhed blev paavist, skal det her meddeles i en paalidelig Oversættelse, som skyldes Professor K. Prytz, og som er den eneste danske Over- sættelse, endda den først fremkom 1897. Forsag over Virkningen af den elektriske Konflikt paa Magnetnaalen. De første Forsøg over den Ting, som jeg herved skal meddele, bleve udførte ved de Forelæsninger, jeg holdt næstsidste Vinter over Elektricitet, Galvanisme og Magnetisme. Af disse Forsøg syntes det at fremgaa. at Magnet- naalen kunde føres ud af sin Stilling ved Paavirkning fra det galvaniske Apparat; og det med den galvaniske Kæde lukket, ikke aaben, som berømte Fysikere for en Del Aar siden har forsøgt det. Men da disse Forsøg bleve udførte med et mindre virksomt Apparat, og da derfor de fremkomne Fæno- mener ikke syntes mig tilstrækkelig klare i Forhold til Sagens Betydning, til- kaldte jeg min Ven Justitsraad Esmarch, for at Forsøgene kunde blive gen- tagne og udvidede ved Hjælp af et af os i Forening konstrueret stort galva- nisk Apparat. Ogsaa den fortræffelige Wleugel, Ridder af Dannebrog og Na- vigationsdirektør, overværede Forsøgene som vor Fælle og som Vidne. Des- uden havde vi som Vidner til disse Forsøg Excellencen Hauch, hvem Kon- gen har hædret med de højeste Æresbevisninger, og som allerede længe har været berømt for sin Indsigt i Naturvidenskaberne, den skarpsindige Reinhardt, Professor i Naturhistorie, Jacobsen, der er Professor i Medicinen og en skarp- sindig Eksperimentator, og den erfarne Kemiker, Dr. phil. Zeise. Ofte gjorde jeg ogsaa alene Forsøg over det nævnte Forhold, men hvad det er lykkedes mig at opdage saaledes, har jeg gentaget i Nærværelse af disse lærde Mænd. I Beretningen om Forsøgene vil jeg forbigaa alt det, som ganske vist har ført til at finde Sagens Sammenhæng, men som, efter at den var funden, ikke yderligere kunde belyse Sagen: vi ville derfor lade det bero ved de Ting, som tydelig paavise Sagens Sammenhæng. Det galvaniske Apparat, som vi brugte, bestaar af tyve rektangulære Kobberkar, hvert af disse er 12 Tommer langt og ligesaa højt, mens Breden kun var lidt over 2!/2 Tomme. Til hvert Kar er der fæstet to Kobberstrimler, der blive bøjede saaledes, at de kunne bære den Kobberstang, hvorfra Zink- pladen hænger ned i Vandet i det næste Kar. Vandet i Karrene indeholder 1/60 af sin Vægt af Svovlsyre og ligeledes */60 Salpetersyre. Den Del af hver Zinkplade, som er nedsænket i Vandet, danner et Kvadrat, hvis Side er omtrent 10 Tommer lang. Der kan ogsaa bruges mindre Apparater, naar de kun formaa at faa en Metaltraad til at gløde. De modsatte Ender af det galvaniske Apparat forbindes ved en Metal- traad, som vi i det følgende for Kortheds Skyld ville kalde Forbindelses-