Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

458 Ørsteds Cirkulære. lederen eller Forbindelsestraaden. Men den Virkning, som er til Stede i denne Leder og i det omgivende Rum, ville vi kalde den elektriske Konflikt. En retlinet Del af denne Traad bringes i vandret Stilling over og paral- lelt med den paa sædvanlig Maade ophængte Magnelnaal. Om fornødent kan Forbindelsestraaden bøjes saaledes, at en passende Del af den faar den Stil- ling, man har Brug for ved Forsøget. Naar det hele er indrettet saaledes, vil Magnetnaalen bevæge sig, og den vil afvige mod Vest under den Del af Forbindelsestraaden, som modtager Elektriciteten nærmest fra det galvaniske Apparats negative Pol. Hvis Forbindelsestraadens Afstand fra Magnetnaalen ikke overskrider 3/4 Tomme, udgør Naalens Afvigelse omtrent 45°. Forøges Afstanden, aftager Udslaget, eftersom Afstanden vokser. Forøvrigt er Afvigelsen forskellig efter Apparatets Styrke. Forbindelsestraaden kan forskydes baade mod Øst og mod Vest, naar den kun beholder sin med Naalen parallele Stilling, uden at det har anden Indflydelse paa Virkningen end at forandre dens Størrelse; følgelig kan Virk- ningen paa ingen Maade henføres til en Tiltrækning; thi den samme Magnet- pol, som nærmer sig til Forbindelsestraaden, naar denne er ført mod Øst, skulde gaa bort fra den, naar Traaden er ført mod Vest, hvis disse Afvigelser skulde afhænge af Tiltrækninger eller Frastødninger. Forbindelseslederen kan bestaa af flere forbundne Metaltraade eller Baand. Metallets Natur for- andrer ikke Virkningen, det skulde da være dens Størrelse. Vi have med lige Held anvendt Tiaade af Platin, Guld, Sølv, Messing, Jærn, Strimler af Bly og Tin samt en Kviksølvmasse. En Leder, der er afbrudt ved Vand, er ikke helt uden Virkning, naar Afbrydelsen ikke strækker sig over et Rum af flere Tommer. Virkningen af Forbindelsestraaden paa Magnetnaalen gaar igennem Glas, Metaller, Træ. Vand, Harpiks, Lerkar og Sten; thi den ophæves ikke i mindste Maade ved en indskudt Plade af Glas, Metal eller Træ; den forsvin- der heller ikke ved samtidig indskudte Plader af Glas, Metal og Træ, ja den synes neppe at aftage. Det samme er Tilfældet, hvis der indskydes en Elek- troforskive, Porfyrplade, et Lerkar, selv om det fyldes med Vand. Vore For- søg have ogsaa vist, at den omtalte Virkning ikke forandres, naar Magnetnaalen indelukkes i en med Vand fyldt Messingdaase. Det er overflødigt at minde om, at der aldrig før har været iagttaget nogen elektrisk eller galvanisk Virk- ning, som gaar igennem alle disse Stoffer. Følgelig ere de Virkninger, som have deres Sæde i den elektriske Konflikt, vidt forskellige fra Virkningerne, som skyldes enten den ene eller anden elektriske Kraft. Hvis Forbindelsestraaden lægges i det vandrette Plan under Naalen, blive alle Virkningerne de samme som i Planet over Naalen, kun gaa de i den modsatte Retning. Thi den Magnetpol, under hvilken den Del af For- bindelsestraaden er, som modtager Elektriciteten nærmest fra det galvaniske Apparats negative Pol, vil afvige mod Øst. For at disse Ting lettere skulle kunne huskes, ville vi bruge følgende Formel: Den Pol, over hvilken den negative Elektricitet træder ind, gaar mod Vest, den under hvilken samme Elektricitet træder ud, gaar mod Øst. Hvis man drejer Forbindelsestraaden saaledes i det vandrette Plan, at den danner en efterhaanden voksende Vinkel med den magnetiske Meridian,