Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464
A. M. Ampere.
matematisk Fysiker og Filosof, tog straks, da Ørsteds Opdagelse kom
frem, fat paa en nøje Undersøgelse af de ny Fænomener. Han gjorde
ret snart den vigtige Opdagelse, at elektriske Strømme virke meka-
nisk paa hinanden. Til hans Forsøg hører en bevægelig Strømleder
(Fig. 292). Strømmen F sendes ind ved Tegnet + °g gaar ved hvor
der (ligesom ved y) findes en Skaal med Kviksølv, over i det
bevægelige Rektangel, som ved x og y hænger paa to Metal-
spidser, der dyppe ned i Kviksølvet. Strømmens Retning angives
altsaa af Pilene paa Figuren. Nu saa Ampere, at naar han førte
en anden Traad, hvori der ogsaa gaar Strøm, hen til Rektanglet,
virkede Strømmene paa hinanden, og han fandt følgende Love,
der danne Grundlaget for Elektrodynamikken, som Læren om
elektriske Strømmes indbyrdes Virkninger kaldes.
a. To parallele og ensrettede Strømme tiltrække hinanden.
b. To parallele men modsat rettede Strømme frastøde hinanden,
c. To Strømme, som ikke ere parallele, tiltrække hinanden, naar
de begge nærme sig til eller fjærne sig fra deres Skærings-
punkt, men frastøde hinanden, naar de gaa hver i sin Ret-
ning i Forhold til dette Punkt. Af a og b følger dog, at
to Strømme, som gaa vinkelret paa hinanfien, ikke virke
paa hinanden).
Ampere
udledede heraf Loven for to elektriske Strømele-
menters indbyrdes Virkning, en Lov, hvorved det
er muligt at beregne Virkningen mellem to hvilke-
somhelst Strømkredse. Hans Behandling af denne
vigtige Sag var saa grundig og udtømmende, at
man siden intet har haft at tilføje. Med god
Grund har man sammenstillet hans fortrinlige Ar-
bejde med Newtons over den almindelige Tiltræk-
ning. —
Den bevægelige Strømleder var selvfølgelig
ogsaa følsom for Magnetens Paavirkning. An-
bragte han en Magnet NS i det bevægelige
Rektangel (Fig. 293) drejede det sig; Strømmen i B vilde føre
Nordpolen N frem af Papirets Plan; nu holdes N fast, saa maa
B dreje sig ind bag Papirets Plan, indtil det bevægelige Rekt-
angel staar vinkelret paa Magnetens Akse. — Hvis han drejede
Magneten rundt, saa Sydpolen S kom hen imod B, vilde B gaa