Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
464 A. M. Ampere. matematisk Fysiker og Filosof, tog straks, da Ørsteds Opdagelse kom frem, fat paa en nøje Undersøgelse af de ny Fænomener. Han gjorde ret snart den vigtige Opdagelse, at elektriske Strømme virke meka- nisk paa hinanden. Til hans Forsøg hører en bevægelig Strømleder (Fig. 292). Strømmen F sendes ind ved Tegnet + °g gaar ved hvor der (ligesom ved y) findes en Skaal med Kviksølv, over i det bevægelige Rektangel, som ved x og y hænger paa to Metal- spidser, der dyppe ned i Kviksølvet. Strømmens Retning angives altsaa af Pilene paa Figuren. Nu saa Ampere, at naar han førte en anden Traad, hvori der ogsaa gaar Strøm, hen til Rektanglet, virkede Strømmene paa hinanden, og han fandt følgende Love, der danne Grundlaget for Elektrodynamikken, som Læren om elektriske Strømmes indbyrdes Virkninger kaldes. a. To parallele og ensrettede Strømme tiltrække hinanden. b. To parallele men modsat rettede Strømme frastøde hinanden, c. To Strømme, som ikke ere parallele, tiltrække hinanden, naar de begge nærme sig til eller fjærne sig fra deres Skærings- punkt, men frastøde hinanden, naar de gaa hver i sin Ret- ning i Forhold til dette Punkt. Af a og b følger dog, at to Strømme, som gaa vinkelret paa hinanfien, ikke virke paa hinanden). Ampere udledede heraf Loven for to elektriske Strømele- menters indbyrdes Virkning, en Lov, hvorved det er muligt at beregne Virkningen mellem to hvilke- somhelst Strømkredse. Hans Behandling af denne vigtige Sag var saa grundig og udtømmende, at man siden intet har haft at tilføje. Med god Grund har man sammenstillet hans fortrinlige Ar- bejde med Newtons over den almindelige Tiltræk- ning. — Den bevægelige Strømleder var selvfølgelig ogsaa følsom for Magnetens Paavirkning. An- bragte han en Magnet NS i det bevægelige Rektangel (Fig. 293) drejede det sig; Strømmen i B vilde føre Nordpolen N frem af Papirets Plan; nu holdes N fast, saa maa B dreje sig ind bag Papirets Plan, indtil det bevægelige Rekt- angel staar vinkelret paa Magnetens Akse. — Hvis han drejede Magneten rundt, saa Sydpolen S kom hen imod B, vilde B gaa