Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
Solenoider. 465 frem af Papirets Plan (altsammen i Overensstemmelse med Holtens Regel). — Ampere byggede dernæst sin berømte Solenoide, en spiral- snoet Ledningstraad (Fig. 294). Naar der gik Strøm i denne, forholdt den sig ganske som en Mag- net, havde Nord- og Sydpol og ind- stillede sig, naar den var ophængt, saa den let kunde dreje sig, i mag- netisk Nord og Syd. Ampere forkla- rede Solenoidens Indstilling i den magnetiske Meridian ved at minde om, at Jorden selv er at betragte som en stor Magnet, hvis Akse har samme Retning som den magnetiske Meridian, og Solenoidens Vindinger maa altsaa, naar der gaar Strøm i dem, stille sig vinkelret paa denne. At to Solenoider forholde sig indbyrdes ganske som to Magneter, følger, paaviste han, simpelt og klart Fig. 294. Amperes Solenoide. af Lovene for elektriske Strømmes gensidige Virkning. Vendes nemlig de to Solenoider mod hinanden (se Fig. 295), kommer der to elektriske Kredsløb overfor hinanden, og et af to vil være Tilfældet: enten ville Strømmene kredse samme Vej — Fig. 295. Solenoider. og da er der Tiltrækning mellem de to Strømløb — eller de ville kredse i modsatte Retninger — hvoraf der følger en Frastødning. — Ved at se paa Fig. 295 indser man let, at der bliver Tiltræk- ning mellem Solenoidernes »modsatte« Poler, Frastødning mellem de »ensliggende«, (A og D ere »modsatte* Poler, A og C »ens- liggende«). Men det viser sig, at ombytter man en af Solenoiderne med en Magnet, erstatter denne i et og alt den borttagne Solenoide. Magnetens Nordpol frastøder Solenoidens ene Pol og tiltrækker Historisk Fysik II. 30