Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

470 Termoelektrisk Batteri. Kobbertraad, og holdes det ene Lodningssted ved 0°, medens det andet opvarmes stærkt, vil man finde, at den elektriske Virkning er kräftigst ved 275° C., at den ophører ved 550° C., og at Strøm- men skifter Retning ved Temperaturer over 550° C. Den termoelektriske Virkning er ulige stor for forskellige Metaller, størst mellem Vismut og Antimon. Fig. 301 viser en Samling termoelektriske Elementer af sammenloddede Vismut- og Antimonstænger; de Opvarmes nu hvert er betegnede ved B, de sidste ved A. Loddested, f. Eks. alle Loddestederne nederst, virke disse Elementer ganske som et Batteri af galvaniske Elementer. Strømmen gaar, som Pilen viser, fra Vismut til Antimon i det opvarmede Loddested. Den elektromotoriske Kraft hos et termoelektrisk Element, skyldes Varmen; den elektromotoriske Kraft i et galvanisk Element skyldes kemisk Virksomhed. — Om Anvendelsen af termoelektriske Elementer til fine Forsøg se §§ 135—36 og § 148. - Kraft er imidlertid kun lille i et termo- første andet B AB AB AB AB A Fig. 301. Termoelektrisk Batteri. Den elektromotoriske elektrisk Element; der skal overmaade mange Elementer (ca. 40 Elementer af Nysølv og Svovlkobber) til at give en Strøm, som er kraftig nok til at spalte Vand ved Elektrolyse. Det kraftigste termoelektriske Element er bygget af Noe i Wien; han anvendte sammenloddede Strimler af Kobber og en Le- gering af Antimon og Vismut. Forsøg paa at omsætte f. Eks. en Kulilds Varme direkte til Elektricitet ved Hjælp af termoelektriske Elementer er hidtil ikke lykkedes med et tilfredsstillende økonomisk Resultat. — OHMS LOV. § 368. Vi have fastslaaet, hvad vi forstaa ved Udtrykket elektrisk Strømstyrke. Men det ses klart af den foregaaende Fremstilling, at en elektrisk Strøm ikke er tilstrækkelig karakteri-