Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
472 Ledningsevne — Modstand, iagttog for hver af disse, hvor stærk en Strøm, der kom. Dette kunde han jo se paa Multiplikatornaalens Udslag. Han kunde paa den Maade sammenligne forskellige Traades Ledningsevne for den elektriske Strøm. Var den indskudte Traads Ledningsevne lille, kom der kun en svag Strøm, var Led- ningsevnen god, kom der en stærkere Strøm. Der var imidlertid en Vanskelighed for ham ved disse Forsøg, idet det galvaniske Element ikke virker konstant. Undertiden gav det for den samme Traad mellem A og B en stærkere, undertiden en svagere Strøm. Dette skyldes Polarisationen: jfr. § 319. Han ombyttede derfor efter Poggendorffs Raad det galvaniske Element med et termo- elektrisk af Vismut og Kobber. Det ene Lodningssted holdt han paa 0° (Ispunktet), det andet paa 100° (Vandets Kogepunkt). Nu havde han en konstant virkende Elektricitetskilde, og med denne blev Forsøgene nøjag- tige. § 369. Ohm maatte vælge sig et Maal eller en Enhed for Lednings- evnen. Hertil brugte han en 4 Tom- b mer lang, temmelig svær Kobbertraad. Naar han indskød denne mellem A og B. fik han altsaa en vis Strømstyrke, som han aflæste ved Naalens Udslag. Indskød han derefter andre Traade, kunde han af Naalens for- andrede Udslag slutte sig til, hvormeget Strømmen var bleven stærkere eller svagere; eller, sagt med andre Ord, han kunde af Naalens Udslag se, hvormeget den indskudte Traad ledede bedre eller daarligere end »Normal-Kobbertraaden«. Istedetfor at tale om en Metaltraads Ledningsevne for, kan man tale om Metaltraadens Modstand mod den elektriske Strøm. Modstanden forholder sig omvendt til Ledningsevnen. Bliver Led- ningsevnen dobbelt saa stor, gaar Modstanden ned til det halve o. s. v. Ohms Maalinger af Ledningsevnen ere altsaa tillige Maalin- ger af Ledningsmodstanden. Som almindelig gældende Lov fandt han: 1) at Modstanden vokser ligefrem med Traadens Længde; sammenlignes to Traade af samme Metal og med samme Tværsnit, og er den ene Traad 5 Gange længere end den anden, saa er Modstanden i den længste Traad 5 Gange Mod-