Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Differentialmultiplikatoren. 473 standen i den korte: 2) at naar en Traads Tværsnit vokser med dens Længde, er Traadens Modstand den samme for alle Længder. To Traade af samme Metal, den ene 20 Meter lang og 4 Millimeter i Tværsnit, den anden 100 Meter lang og 20 Millimeter i Tværsnit, have altsaa samme Modstand. Nu til Dags anvender man til Modstandsenhed den Modstand, som findes i en Kviksølvtraad, der er 106.3 Centimeter lang, 1 Milimeter i Tværsnit og 0° varm. Denne Modstandsenhed kaldes 1 Ohm. § 370. Sammenligning mellem to ligestore Modstande sker simpelt og sikkert ved Differentialmultiplikatoren, som Becquerel konstruerede Aaret efter Fremkomsten af Ohms Af- handling. Differentialmultiplikatoren adskiller sig fra den almin- delige deri, at Vindingerne ere dobbelte, o: at to Traade med hinanden ere viklede paa Træram- men, hvori Magnet- naalen svinger. Sen- der man lige stærke men modsat rettede Strømme gennem de to Sæt Vindinger, vil Magnetnaalen aaben- bart slet ikke gøre Fig. 304. Modstandsmaaling. noget Udslag, ti Virkningen af Strømmen i det ene Sæt Vin- dinger vil fuldstændig ophæve Virkningen af den lige saa stærke Strøm i det andet Sæt Vindinger. — Fra et galvanisk Element E sendes en Strøm, som deler sig i to gennem R (en kendt Modstand) og gennem T, hvis Modstand skal maales. Fra R gaar Strømmen over Klemskruen A ind i DifTerentialmultiplikatorens ene Sæt Vindinger og ud ved A: fra T gaar Strømmen til B og derfra ind i Multiplikatorens andet Sæt Vindinger, som gennemløbes i modsat Retning. Lad os nu forud- sætte, at Modstanden i R nøjagtig er ligestor med Modstanden i T; saa vil Strømmen gennem R nøjagtig være ligestor med Strømmen gennem T. og Magnetnaalen vil forblive i Ro. Det gælder altsaa om at kunne indskyde en saadan Mod- stand R i den ene Strømvej, at Naalen intet Udslag gør. Mod- standen i T vil da være lig Modstanden i R: Fig. 305 viser,