Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

474 Reostat. hvordan R kan være indrettet. ABC ere svære Metalstykker, fæstede til en daarlig Leder, f. Eks. til en Ebonitplade. Den elek- triske Strøm sendes ind ved A og gaar over B til C. Hvis Prop- perne 1 og 2 sidde paa deres Plads, møder Strømmen saa at sige ingen Modstand i de svære Metalstykker. Men tages Propperne op, forandres Forholdet; tages Nr. 1 Prop op, maa Strømmen gaa gennem Spiral Is Vindinger for at komme fra A til B. Men i Spiral 1 er der netop 1 ingen Modstand i de svære Metalstykker. Men tages Propperne ” - — «• - --- —L . Men i Ohms Modstand, som Strømmen altsaa maa overvinde. Tages tillige Prop Nr. 2 op, saa maa Strømmen gaa gennem ________ _______ _______ Spiral 2, der har en Modstand paa 2 _______ Ohm, for at komme fra B til C; den samlede Modstand er nu 3 Ohm. Ved Hjælp af flere Spiraler med tilhørende Propper kan man lave sig et Sæt Modstande, ganske svarende til et Sæt sig da til Modstanden ved at tage Propper 2 By CSV 2 C I Fig. 805. Modstandsspiraler. Vægtlodder. Man »vejer« af, ligesom man vejer paa en Vægtskaal ved at sætte Lodder paa. Modstandssættet kaldes en Reostat. Ved Hjælpaf denne har man undersøgt forskellige Metaltraade og fundet, at naar de vare 1 Meter lange og 1 Millimeter i Tværsnit, var Modstanden følgende, ud- trykt i Ohm: Sølv og rent Kobber....... Almindeligt Kobber........ Siliciumbronce............ Aluminium................. Jærn og Platin............ Zink....................... Bly og Nysølv.............. Kviksølv................... 0,016 ^•025 0,02 0,03 0,1 ^056 0,2 0’95 Disse Tal angive Modstandskoefficienten for de paa- gældende Metaller. §371. Ohm kom ved sine Modstandsbestemmelser ind paa at søge en Sammenhæng mellem Elektricitetskildens elek- tromotoriske Kraft, den tilvejebragte Strømstyrke og den Modstand, Strømmen har at overvinde. Hans Elek- tricitetskilde var jo termoelektriske Elementer, som virke med kon- stant elektromotorisk Kraft, naar Lodningsstederne holdes paa ______________