Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1897

Serie: Historisk Fysik bind II

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 570

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 594 Forrige Næste
484 Den ny Elektricitetskilde. Fig. 316. Pixiis Maskine. den magneto-elektriske Induktion (Fig. 313), hvor Magnetens Syd- pol nærmes til Traadrullen, skal Induktionsstrømmen i denne gaa saaledes, at Traadrullen øverst faar en Sydpol (Sydpol frastøder Sydpol). Se vi paa Volta-Induktionen (Fig. 314), saa maa den inducerede Strøm i CD være modsat Strømmen i AB, naar denne sluttes, idet de modsat rettede Strømme frastøde hinanden. Men ophører Strømmen i AB, maa Induktionsstrømmen i CD gaa fra C til D, idet ensrettede Strømme tiltrække hinanden. (At Strømmen i AB ophører, kan nemlig ogsaa forstaaes saaledes, at AB fjernes fra CD). Lenz’ Lov antyder tillige, at det koster Arbejde at frem- bringe Induktionsstrøm; der skal jo, hvad man tydelig ser paa Fig. 313, udføres en Bevægelse mod en Modstand. § 379. Faradays Opdagelse af In- duktionen betyder Opdagelse af en ny Elektricitetskilde. Ved den magneto- elektriske Induktion frembringes Elektricitet ved mekanisk Bevæ- gelse. Naar nemlig Magneten føres til og fra Traadrullen (Fig. 313) opstaar Induktionsstrømmene. De ere ganske vist kun kortvarige og have vekslende Retning, men ved en maskinmæssig Ordning kan man om ønskes indrette dette saaledes, at de kortvarige Strømme tilsammen give en jævn Strøm. Denne Sags Udvikling skal ikke følges i Enkeltheder, dens Hovedmomenter ere kortelig følgende: Allerede 1832, altsaa kort Tid efter Faradays Opdagelse, byg- gede den parisiske Instrumentmager Pixii en magnetoelektrisk Maskine (Fig. 316). En Hesteskomagnet paa 34 Pund var sat paa en Akse, som kunde drejes hurtig rundt. Over Hesteskomagneten var anbragt et ligeledes hesteskoformet, men fastsiddende Stykke blødt Jærn, hvis Ender den drejelige Magnets Poler just kunde passere forbi. Om det bløde Jærn var der viklet en 50 Meter lang overspunden Messingtraad. Sættes nu Hesteskomagneten i Omdrejning, vil det bløde Jærn afvekslende blive nord- og syd- magnetisk, og i den overspundne Traad vil der altsaa induceres elektriske Strømme, som skifte Retning for hver halve Omdrejning af Hesteskomagneten. Nærmer nemlig Hesteskomagnetens Nordpol