Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pixiis Maskine.
485
sig til den ene Traadrulle, bliver dennes Jærnkærne nederst til en
Sydpol; nærmes derefter Hesteskomagnetens Sydpol til den samme
Traadrulle, bliver Jærnkærnen nederst til en Nordpol. Strømmen maa
altsaa skifte Retning. Noget tilsvarende foregaar samtidig for den
anden Traadrulles og dens Jærnkærnes Vedkommende; blot virker
her Hesteskomagnetens Sydpol, naar dens Nordpol virker paa den
første Traadrulle. Vikles derfor Traaden i modsat Retning paa
det bløde Jærns to Grene, vil den inducerede Strøm være ens-
rettet i hele Traaden, men som sagt skifte Retning for hver halve
Omdrejning. For at faa denne Vekselstrøm omdannet til ensrettet
Strøm, føres Traadens to Ender ned til hver sin Fjeder (se Figuren),
som slæber paa en Skive, der sidder paa Hesteskomagnetens Akse.
Skiven er klædt med Metal, som ved et isolerende Lag er
skilt fra selve Skiven og derved ogsaa fra Hesteskomagnetens
Akse. Men Metalklædningen er, som Figuren viser ved en sort Linie —
delt i to hinanden isolerede Dele, og foruden de to nævnte slæber
der endnu to Fjedre paa Skiven; fra disse gaar Ledningen, der
skal føre Strømmen fra Maskinen. Under den ene Halvdel af en
Omdrejning kommer Strømmen gennem Traaden, der er ført ned
paa venstre Side af Stativet, gaar over paa Skivens Metalklædning
og bort fra denne ad den øverste Fjeder tilhøjre. Under den an-
den Halvdel af Omdrejningen kommer Strømmen ad Traaden paa
højre Side af Stativet, gaar gennem Fjederen over paa Skivens Metal-
beklædning, og gaar atter bort gennem den samme øverste Fjeder
tilhøjre, idet nemlig Skiven har drejet sig en halv Omgang, hvor-
ved begge Fjedre tilhøjre slæber paa samme Del af Metalklædnin-
gen. _ Strømmen gaar altsaa paa Grund af Strømskifteren stadig
bort fra Maskinen gennem den samme Traad; Strømmen er i den
ydre Ledning ensrettet, men veksler stadig i Styrke. Pixiis Maskine
kan ikke give en jævn Strøm. Dette gælder ogsaa om senere og mere
praktiske Former, f. Eks. om Clarks Maskine, hvor Traadrullerne og
ikke Hesteskomagneten blive drejede. Istedetfor kun at bevæge to
Traadruller forbi de fastsiddende Magnetpoler lod »Alliance Sel-
skabet« i Paris et stort Antal (indtil 100) Traadruller, som vare
fæstede til en Akse, bevæge sig forbi et større Antal Magnetpoler.
§ 380. Det næste Fremskridt var, at den permanente Hestesko-
magnet blev erstattet af en Elektromagnet, der jo kunde faa en
betydelig stærkere Magnetisme. Wildes Maskine (Fig. 317) har en
saadan Elektromagnet (A og jB), som fodres af en mindre mag-