Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

489 Faradays første Rejse. senere: »Vi beundrede Davy, men vi elskede Faraday«. For at forstaa, hvordan Faraday kunde blive kendt, maa man vide, at Davy eksperimenterede overalt, hvor han kom frem, og Faraday ordnede Forsøgene. Hans Udvikling skred rask fremad paa denne Rejse: han saa den store Verden, og han mødtes med store Mænd (i Milano saa han Volta). Han mødte tillige Historien f. Eks. da han i Florens med Davy saa Galileis og Accademia del Cimentos Samlinger. Faraday fik paa denne Tid sin Synskreds stærkt udvidet og fik Hjælp til at undgaa Faren, som altid er til- stede for den, der i en saa sen Alder og underordnede Forhold kommer ind paa videnskabelig Virksomhed, Faren for at gaa til i den rene Faglighed, Faren for at betages af det vidunderlige Sy- stems Storhed og Fasthed. Faraday kom paa Rejsen i personlig Forbindelse med de største Aander paa Naturvidenskabens Om- raade og fik derigennem Indtryk af virkelig Forskning og sand Lærdom, som aldrig bærer det i faste Former stivnedes Præg. Faraday følte sig ikke bunden eller kuet af de berømte Mænd, han saa og hørte, følte sig ej heller dreven til at opponere mod dem og paapege deres Fejl, men han lærte af dem. Utvivlsomt har Faraday paa Rejsen faaet sin Sans skærpet for en klar og fin Form i Tale og Skrift, ligesom hans Evne til at træde i Veksel- virkning med fint dannede Mennesker har udfoldet sig. Efter Hjemkomsten fortsatte han sit Arbejde paa Royal In- stitution, blev snart en fortræffelig Eksperimentator og en udmærket Foredragsholder. Hertil øvede han sig i en Kreds af jævnaldrende, der havde dannet et »filosofisk Selskab«. 1824 blev han Medlem af Royal Society, 1825 Direktør for Royal Institituon, hvortil han forblev knyttet til 1865. Faradays Styrke som Forsker var hans stærke Trang til Klarhed. Altid søgte han tilbunds i Sagen, og altid var han om- hyggelig med at vælge gode Navne til ny Ting og Begreber, no- get, som ogsaa hænger sammen med hans Grundighed. Han søgte da Raad hos Sprogmænd for at faa de bedste Ord; saaledes var det paa W. Whewells Raad, han indførte Navnene Anode og Katode (jfr. § 351). »Anode er afledet af græske Ord og kan oversættes ved »Opvej«, Katode kan oversættes ved »Nedvej«. Meningen med dissse Benævnelser er denne, at tænker man sig Jordens Magnetisme frembragt ved Strømme, som kredse om Jorden, saa maa disse gaa op i Øst og ned i Vest (Tommelfinger-