Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

510 ELEKTRISKE UDLADNINGER I FORTYNDET LUFT. § 394. Den Længde, en elektrisk Gnist kan naa, er be- stemt af, hvor høj Spændingsforskellen er paa de to Legemer, hvor i mellem Gnisten springer over. Til at frembringe store Spæn- dingsforskelle tjener et Induktionsapparat, som efter Opfinderen, en parisisk Instrumentmager, kaldes Ruhmkorffs Maskine. Dens Hovedorganer ere de samme, som i det tidligere omtalte Apparat (Fig. 315) til Voltainduktion. En tyk overspunden Kobber- traad, den primære Ledning AA (med Enderne a og a Fig. 332) er viklet om et Bundt tynde Jærnstænger gg (Kærnen). Uden om Vindingerne AA er viklet en meget tynd fortrinlig isoleret Kobbertraad, Induktionstraaden, BB (med Enderne b og 6'), hvis Længde i store Maskiner kan gaa op til 300 Kilometer. I Traaden AA sendes en ---------b b-------Strøm paa 5 — 10 Ampere; her- । I a ved blive Jærnstængerne gg kraf- ß------------------tigt magnetiserede og inducere 3 I______________________\ Elektricitet i BBS mange Vindin- J--------------------ger. Mellem b og &' skabes en , ----------ä--------~jr Spændingsforskel; der er altsaa ~~ Betingelse tilstede for Gnistdan- ___________________________ nelse mellem b og b'. — Selv- Fig. 332. Ruhmkorffs Maskine. M8eli8 varer Induktionen kun saalænge den magnetiske Foran- dring i gg staar paa. — Afbrydes Strømmen i AA, vil Stæn- gerne gg afmagnetiseres, og der kommer ny Induktion i BB\ Spændingen mellem b og b' er atter skabt. Er Afstanden fra b til b' ikke for stor, vil der, baade naar Strømmen i sluttes og afbrydes, springe en Gnist over mellem b og b’. De to Gnister, Slutningsgnisten og Aabningsgnisten, ere imid- lertid meget ulige i Styrke; den sidste er langt den kraftigste; Spæn- dingsforskellen mellem b og b' bliver meget større, naar Strømmen i AA afbrydes (aabnes), end naar Strømmen i AA sluttes. Grun- den hertil er ikke, at der i og for sig induceres større Elektricitets- mængder ved Strømmens Aabning end ved dens Slutning, men derimod at Slutningsstrømmen svækker Batteristrømmen, saa at