Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Ruhmkorffs Maskine. 511 denne kun langsomt vokser til sin fulde Styrke. Derfor inducerer den svagt og længe. Derimod vilde Aabningsstrømmen øjeblikke- lig være forbi, hvis den ikke forlængedes lidt, ved at Brydnings- gnisten dannes. Forsinkelsen er dog kun lille, og derfor inducerer Aabningsstrømmen kort og stærkt. Tillige gør her den saakaldte Selvinduktion i den primære Ledning AA sig gældende. Naar Strømmen sluttes i AA, vil den bruge nogen Tid til at naa sin fulde Styrke, og medens den saaledes er voksende, har den for- skellig Styrke i de efter hinanden følgende Vindinger; Strømmen i en Vinding vil altsaa virke inducerende paa Nabovindingen og svækker derved Batteristrømmens elektromotoriske Kraft. Ander- ledes derimod, naar Strømmen i AA brydes. Der opstaar da atter Selvinduktion, men denne er ensrettet med den forsvindende Strøm (jfr. § 376) og forstærker dennes elektromotoriske Kraft. Fig. 333. Ruhmkorffs Maskine. Vælger man en passende Afstand mellem b og b' vil Slut- ningsgnisten ikke springe over, men kun Aabningsgnisten. Naar nu den primære Strøm i AA sluttes og aabnes af en Wagnersk Hammer, vil Gnisten stadig dannes i samme Retning mellem b og b‘. Fig. 333 viser Ruhmkorffs Maskine. Strømmen ledes fra Batteriet ind ved b‘, gaar ved g‘ ind i den primære Ledning, kom- mer atter ud derfra ved f, og gaar hen til den lodrette Fjeder over i Stangen L, gennem en Jærnspids ned i Kviksølv i Skaalen